Forsvarsadvokat / Kriminaladvokat

Hvis du bliver sigtet for en forbrydelse har du helt sikkert brug for en kriminaladvokat. Du må ikke forvente at kunne forsvare dig selv. Du har brug for en forsvarsadvokat, der kan føre din sag. Du får automatisk en beskikket advokat, og han er selvfølgelig en billig advokat set i lyset af, at det offentlige hjælper med at betale regningen.

Er du tiltalt for en forbrydelse – få advokathjælp

Hvis du er mistænkt for et kriminelt forhold, vil politiet starte en efterforskning. Når denne undersøgelse er afsluttet, beslutter anklagemyndigheden, om der skal rejses tiltale mod dig. Det kræver at politiet har så mange beviser, at der er en vis sandsynlighed for, at du bliver dømt i retten.

Det kan være at anklagemyndigheden senere frafalder tiltalen. Et tiltalefrafald kan have mange årsager. F.eks. kan det være at beviser og vidner i sagen ikke er stærke nok til at kunne føre til dom, men der kan også være tilfælde, hvor en straffesag vil have større konsekvenser, end samfundet ønsker, således at du reelt risikerer en dobbelt straf for en lille forbrydelse. F.eks. kan en meget lille forseelse koste dit job, hvis din arbejdsgiver kræver en ren straffeattest. Du skal i den situation forsøge at indgå et forlig, så der ikke bliver nogen domsafsigelse.

Allerede her er det vigtigt at få en advokat til at give juridisk bistand, så en enkelt fodfejl ikke får alt for store konsekvenser for dig.

JUF.dk kan hjælpe dig med at indhente tilbud fra op til 3 dygtige strafferetsadvokater, der kan hjælpe dig videre i din sag. Det er advokat, der ikke laver andet end strafferet til dagligt – og derfor gode muligheder, til når du har brug for dem. Kom i kontakt herunder:

[jufform type=”diverse” link=”Find strafferetsadvokat”][/jufform]

Din kriminaladvokat afhører vidner i din retssag

I mange straffesager er bevisførelsen baseret på vidner. En kriminaladvokat – din forsvarer – hjælper dig med at finde frem til de vidner, der underbygger din udlægning af sagen. Hans opgave er at stille dig i så smukt et lys, at du frifindes og alternativt, at du får så lav en straf som muligt.

Hvis du er uskyldig, kan et vidne måske give dig et alibi. Vidnet kan bevidne, at du har været et andet sted en der, hvor forbrydelsen har fundet sted på gerningstidspunktet. Her er det vigtigt at vidnet er så troværdigt som muligt, så din advokat kan sagtens forberede vidnet på, hvilke spørgsmål, han har tænkt sig at stille. Det er selvfølgelig strafbart for et vidne at lyve i retten.

Hvis du er skyldig, kan et vidne måske være med til at give dig strafnedsættelse. Et vidne kan måske fremlægge en vidneforklaring, der peger på formildende omstændigheder ved begåelse af forbrydelsen, eller et vidne kan måske være med til at pege på, at du er uegnet til straf.

En kriminaladvokat spiller også en rolle i en tilståelsessag

I nogle tilfælde er beviserne mod en anklaget så klare og utvetydige, at den anklagede vælger blot at erkende sin skyld uden en egentlig retssag. Før du erkender din skyld, er det en god idé at tale med en kriminaladvokat om det. Måske kan han se aspekter af sagen, som du ikke selv har øje for.

Udmåling af straf – dommer og advokat

Når dommeren udmåler din straf, skal der tages hensyn til, hvor grov lovovertrædelsen har været og hvordan du er stillet personligt og socialt. Din bevæggrund for at begå noget kriminelt skal der også tages hensyn til i den dom, der bliver afsagt. Hvis I har været flere om at begå forbrydelsen vil det ofte blive betragtet som en skærpende omstændighed – du kan altså ikke forvente en lavere straf, blot fordi du ikke var alene om at begå en forbrydelse.

Men det er under alle omstændigheder sagens dommer, der afgør straffens længde og type. Han skal naturligvis forholde sig til den strafferamme, som loven har fastsat for netop denne forbrydelse.

Er en advokat en god idé i en straffesag

I amerikanske film ser vi ofte den anklagede og sigtede personer, som hyrer de dyreste advokater, de kan finde, fordi disse kan snøre retssystemet og finde sære og uventede huller i lovgivningen. Den slags ligger meget langt fra virkeligheden i en almindelig dansk retssal. Du kan sagtens være tjent med en billig advokat, hvis blot du har tillid til ham. Han vil under alle omstændigheder føre sag på den måde, han vurderer, er bedst for dig.

Et klassisk tema i de amerikanske film er, at et bevis kan kendes ugyldigt, hvis politiet har lavet en juridisk fejl, under tilvejebringelse af dette bevis. Sådan er det muligvis i USA, men i Danmark har man fri bevisførelse, hvilket blandt andet betyder, at f.eks. en ulovlig videoovervågning sagtens kan være et gyldigt bevis i en retssag. Den som har foretaget den ulovlige overvågning kan ganske vist straffes for dette i en sag for sig, men det påvirker ikke bevisets gyldighed.

Hvis du er heldig og har en god sag, kan du få lov til at føre fri proces. Dette betyder, at du ikke skal betale for hverken retssagen eller din advokatbistand.

Skal vi hjælpe dig med at finde en strafferetsadvokat?

Start herunder:

Links til vores artikler om advokater:

Bag denne artikel..

image description

Skriv en kommentar