Domæneklage – Overtag DK domæne i praksis

Vi har i Danmark en domænelov, der lægger op til, at den med den største interesse i et domæne skal have dette domæne. Det betyder, at du kan klage dig til et domæne, selv hvis du ikke har registreret dette først – hvis du da også har den største interesse.

At overtage et domæne ved hjælp af en domæneklagesag hos Domæneklagenævnet er dog ikke ligetil. Det kræver, at man som klager rent faktisk har større interesse end indklagede og også kan bevise dette. Du kan altså ikke tiltuske dig et tiltrækkende domæne blot ved at indsende en klage til Domæneklagenævnet.

Domæneklage i 4 punkter

Inde på Domæneklagenævnets hjemmeside er det muligt at finde en hurtig vejledning til at klage over domæner. Vi tager den i hovedtræk herunder:

1. Skriv informationer for såvel dig som klager og indklagede. Navne, adresser, mailadresser, telefonnumre og andre nødvendige informationer.
2. Hvilket domænenavn eller hvilke domænenavne, klagen omhandler. Det er muligt at lave en domæneklagesag over flere domæner på en gang. Det er oplagt, hvis man ønsker at overtage et domæne med både specielle skandinaviske bogstaver og uden (fx Kærgård.dk og Kaergaard.dk)
3. Påstand. At du som klager ønsker at specifikt eller flere specifikke domæner overdraget til dig fra indklagede.
4. Sagsfremstilling

Netop i sagsfremstillingen skal du som klager gøre dit bedste for at argumentere for din sag. Her bør du inddrage alle sagens elementer; har du som erhvervsdrivende stor interesse i domænet, er domænet registreret i strid med dine patenter, varemærker eller andre navne, er indklagede en ”domænehaj” af dimensioner og hvad du ellers mener har relation til sagen. Se nederst i denne tekst for et veludført eksempel på en domæneklage, der også endte med anerkendelse af klagers påstand (sletning af domæneregistrering).

Ønsker du at overtage et “tomt” domæne, hvor der ikke er opsat en hjemmeside med indhold, bør dette også indgå i sagsfremstillingen. Dette tyder nemlig på, at indklagede ikke benytter siden på nuværende tidspunkt, hvilket vil tælle for at lade domænet blive overdraget.

Har du allerede før domæneklagesagen forsøgt (forgæves) at nå til aftale med indklagede, eller har du en anden relation med denne, bør dette også beskrives i sagsfremstillingen. Man kan næsten ikke komme med for mange detaljer her, så længe at det er i relation til domænet, man ønsker at overtage.

Med andre ord: Smid det hele med!

Det juridiske i en domæneklage

Når først alle informationer og sagsfremstillingen er nedskrevet i formularen for domæneklage, er det tid til at rykke videre til det mere juridiske aspekt – hvorfor du har ret til at få dette domæne overdraget.

Hvorfor er det, at dette domæne skal overdrages? Nogle af de paragraffer, der oftest benyttes som standpunkt for en domæneklage, er som følger:

• Personnavneloven § 16. Denne bestemmer, at andre ikke uretmæssigt må benytte ens navn. Er dit navn, også et firmanavn, blevet registreret som et domæne, er denne paragraf derfor en udmærket ide at medtage.
• Markedsføringslovens § 18. Denne omhandler særlige kendetegn for et firma. Er et domæne registeret i strid med jeres særlige kendetegn, kan I med denne paragraf i hånden nemt overtage et domæne ved hjælp af Domæneklagenævnet.
• Varemærkelovens §§ 5 og 6. Samme rutine som herover: et domæne registreret i strid med et varemærke, ved fx at benytte varemærkets navn til domænet, kan skaffes tilbage ad denne vej.
• Domænelovens § 12. Registranter må i følge denne paragraf ikke registrere domæner i strid med god domæneskik. Dette er et meget løst begreb, men den benyttes ofte som en ekstra paragraf efter devisen; des flere, des bedre.
• Markedsføringsloven § 1. I stil med ovenstående paragraf omhandler § 1 god markedsføringsskik. Medtages ofte blot for både at gå med livrem og seler.

Alt afhængigt af sagen vil det ofte være meget relevant også at medtage andre paragraffer end blot disse nævnt her. Dette vil en advokat med erfaring indenfor domæneklagesager vide meget mere om.

Videre sagsbehandling

Efter en klage er blevet indgivet til Domæneklagenævnet har indklagede mulighed for at forsvare sig. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er 7 måneder for en domæneklagesag, og det handler derfor i høj grad om at væbne sig med tålmodighed.

Afsluttes en sag med at du som indklager får overdraget retten til et domæne, har indklagede typisk 4 uger til at overføre domænet ved hjælp af DK-Hostmaster.

Det er før set, at en Domæneklagesag er blevet ført videre i de traditionelle domstole. Dette skete eksempelvis i sagen om domænet Orango.dk, hvor ejeren blev tilpligtet at overgive domænet til et nyregistreret firma. Den tidligere domæneejer førte sagen videre for domstolene og endte med at få lov til at beholde domænet af Orango ApS, der ikke ønskede at føre sagen videre – sandsynligvis som følge af den massive mediedækning, sagen på dette tidspunkt også havde fået.

Bedre løsning: Bed om domænet

Før du hiver en anden part ind i en domæneklagesag, vil det altid være en bedre løsning først at bede om enten gratis eller mod en mindre sum at få overdraget et domæne. Ikke alene som følge af den besparede tid på at udfylde en domæneklageformular, men også som følge af den 7 måneder lange behandlingstid.

Husk også under alle omstændigheder at skrive dig på ventelisten for domænet, hvilket koster et gebyr på 75kr om året.

Hvis du vil se et eksempel på en meget veludført klage, der også endte med anerkendelse af klagers påstand samt tilbagebetaling af klagegebyret (men naturligvis ikke advokatgebyret), kan du passende kigge på sagen om Casio-Ure.dk her. Denne er lavet efter alle kunstens regler af særdeles dygtige IT-advokat Jesper Lykkesfeldt og kan virke som inspiration til kommende domæneklager.

Indgiv din domæneklage her.

Skriv endeligt en kommentar herunder, såfremt teksten ikke besvarede dine spørgsmål, eller du ønsker en hurtig og gratis vurdering til en konkret domænenklagesag!