Budget for privatøkonomien

Enhver seriøs virksomhed har godt styr på sin bogføring og revision. Det er vigtigt at vide, hvor pengene kommer ind, og hvor de går ud igen. Langt færre private gør samme øvelse, men det er en skam – man kan skabe et nyttigt overblik over ens økonomi, man kan bruge til at optimere samme.

De færreste synes dog det er særligt sjovt at lave et privat budget i et Excel-ark. Det er svært – især at holde opdateret. Men der er dog heldigvis også andre muligheder end dette. En af de bedste muligheder er bl.a. Spiir, som vi ser videre på hernede. Også Danske Banks nye funktion og amerikanske Mint er værd at tage et kig på. Bogføring er for virksomheder – men private kan også vinde meget på at skabe overblik over egen økonomi.

Spiir

Spiir er et dansk program, der logger sig ind på din netbank og tjekker, hvad du bruger dine penge til. Du får et overblik over din økonomi ved hjælp af smarte skemaer – du kan fx se, hvor mange penge du har brugt på fastfood og biografbesøg. Et sådant overblik kan, over en længere periode, hjælpe dig med at spare penge.

Noter dig med det samme, at Spiir ikke er en bank, og at de ikke kan se dit forbrug som sådan – det hele sker automatisk med sikker udtrækning fra din netbank. Du afslører ikke noget for andre. Og Spiir er som en ekstra bonus ganske gratis. Prøv Spiir her.

Du kan se en reklamevideo herunder:

Jeg bruger ikke selv Spiir – men jeg kender folk, der bruger det og er meget glad for det.

Mint

Amerikanske Mint er hvad, der sandsynligvis har inspireret Spiir til deres nuværende form. Mint er et komplet bogføringsprogram for private, og der kan man både koble sammen med netbank og ens smartphone til at skabe et komplet overblik. Du kan se, hvordan dit forbrug ser ud på mobilen og uploade bonner, der helt automatisk indekseres i forskellige kategorier. Det fungerer suverænt. Desværre virker Mint ikke i Danmark (endnu), hvorfor du med fordel kan kigge på Spiir i stedet.

Du kan se deres reklamevideo herunder:

Danske Bank

Danske Bank har fået masser af kritik på det seneste for nye gebyrer og sjov markedsføring – men der er også gode historier, hvis man kigger efter dem.

For nyligt har Danske Bank lavet en ny funktion i deres netbank, hvilken tillader dig at se, hvad dine penge bliver brugt til. Funktionen minder om den, man kan finde hos Spiir. Du kan se lidt herunder på et screenshot (eksempel, ikke mit forbrug):

danske bank overblik

Jeg har kort prøvet Danske Banks nye funktion på min egen netbank, og den fungerer udmærket – jeg vil skyde den til at ramme rigtigt 90 % af gangene, og man kan altid selv ændre det, hvis det er.

Bag denne artikel..

image description

Skriv en kommentar

Kommentarer (1)
  1. Rune Mai

    Spiir er en gratis service. Det bør du ændre i din tekst. Samtidig med at du ændrer at det koster penge at bruge Danske Banks løsning, hvis du ikke som minimum er fordelplus kunde