Advokater – Om at vælge Advokat

Hvornår har du brug for  advokater? De fleste mennesker havner fra tid til anden i en situation, hvor de har brug for juridisk bistand fra en advokat eller en jurist.

Advokaters verden

For de fleste almindelige mennesker er advokaters og juristers verden et lukket land, som man bedst kender fra amerikanske film. Her kan man ofte se, at den der har den billigste advokat taber sin sag, mens den, der for alvor har råd til at hyre de bedste jurister og få den bedste advokatbistand, kan slippe af sted med selv den mest bestialske forbrydelse. Disse film giver næring til den opfattelse, at det koster en formue at hyre en advokat eller på anden måde søge juridisk hjælp, og dette gør måske igen, at nogle afholder sig fra at gøre det.

Salær for en advokat

I mange tilfælde kan en advokat da også blive et dyrt bekendtskab, men det betyder ikke, at det gælder i alle situationer. Da der er fri prisdannelse i Danmark, er advokatens salær altid til forhandling, og i mange tilfælde er advokatens arbejde nøjagtigt det samme, uanset hvad det koster. I disse tilfælde kan du lige så godt vælge en billig advokat som en dyr.

Ved at benytte dig af vores samarbejdspartner øverst i denne tekst, har du mulighed for at indhente tilbud fra flere forskellige advokater før end du bestemmer dig. På denne måde kan du sortere efter fx pris.

Anden juridisk bistand

I tilfælde, hvor du er i tvivl om, hvad der er din ret, kan du ofte få hjælp hos det offentliges jurister eller i forskellige interesseorganisationer. Måske finder du ud af, at du slet ikke har en sag. Eller måske finder du ud af, at din sag er klokkeklar. Derfor er det altid en god idé at orientere sig om hvordan andre har løst lignende sager tidligere med eller uden egen advokat.

Husk, at en advokat og en jurist ikke er det samme. En jurist er uddannet på et universitet, mens en advokat har yderligere 3 års “mesterlære” på et advokatkontor som advokatfuldmægtig. Derfor vil niveauet og vidensmængden ofte være højere hos en decideret advokat end en jurist – men prisen er desværre også ofte herefter.

Forskellige slags advokater

En advokat er det samme som en sagfører og det som man tidligere kaldte en prokurator. Han er uddannet jurist, og før han bliver beskikket til at føre sager for domstolene, skal han have abrjdet mindst tre år i en juridisk virksomhed. Her har han i reglen været advokatfuldmægtig. Han er ekspert på love og regler, og han har en indgående viden om, hvorledes domstolene plejer at fortolke lovenes mange detaljer. For at borgere kan være trygge ved, at den rådgivning, de får hos advokaten er korrekt, stiller retsplejeloven nogle bestemte betingelser for, hvem der må kalde sig advokat.

Det er ikke alle advokater, der kan føre sager lige højt i domstolssystemet. En nybeskikket advokat har kun møderet for byretterne, som er landets første og derfor laveste retsinstans. Hvis man har en sag, som bliver anket til en højere retsinstans, kan man altså blive nødt til at skifte advokaten ud. Når advokaten har fået noget juridisk erfaring og har kørt en prøvesag for landsretten, må han skrive et (L) efter sit navn – det viser, at han har møderet for landsretten. På samme måde kan han igen endnu senere opnå det prestigefyldte (H) efter sit navn, som viser, at advokaten har møderet for Højesteret. De sidst nævnte advokater kendes også i folkemunde som højesteretssagførere, men det er ikke længere den korrekte titel for personerne.

Ender man derudover i en tvist, der involverer sociale forhold hvor socialvæsnet inddrages, kan det være en fordel en hyre en socialadvokat.

Advokat priser

Det er indlysende, at det er lettest at finde en advokat blandt de, som kun har møderet for byretten, mens en landsretssagfører og en højesteretssagfører ofte vil tage et højere salær.

I store advokathuse finder man advokater af alle klasser, og advokatens priser pr. time vil her ofte variere afhængigt af advokatens niveau. Der kan også forekomme faste priser på bestemte standard advokatopgaver.