Bogføring i enkeltmandsvirksomhed

I en enkeltmandsvirksomhed skal du – ligesom tilfældet er med et I/S, et IVS, et ApS og et A/S – løbende lave regnskab. Dette sker i form af bogføring, der handler om løbende at indsætte dine indtægter og udgifter i et regnskab.

Her har du grundlæggende set to muligheder.

Den første mulighed er at lave dit regnskab selv. Dette kan du enten gøre i noget så simpelt som i et Excel-ark eller ved at investere i et bogføringsprogram. Personligt har forfatteren af denne artikel erfaring med bl.a. Billy’s Billing. I dette regnskabsprogram kan du oprette fakturaer, indsætte dine udgifter og derved opnå et endeligt regnskab.

Den anden mulighed er at lade en bogholder tage sig af dit løbende regnskab. Du sender dine bilag – dine fakturaer og regninger – til bogholderen, der herefter sætter det i system, betaler din moms til tiden og så videre. Her slipper du for selv at skulle bruge din tid på at lave bogføring – det er næppe det, din virksomhed tjener penge på.

Ønsker du at finde en bogholder, kan du gøre brug af nedenstående formular – så sikrer vi dig på JUF.dk 3 gode tilbud fra lokale bogholdere. Du danner dig et overblik og vælger den bedste eller billigste:


[jufform type=”bogforing” link=”Find billig bogholder nu”][/jufform]

Det skal regnskabet bruges til

Med en enkeltmandsvirksomhed skal du ikke indlevere et årsregnskab. Det skal du kun, hvis du har et selskab – altså et IVS, et ApS eller et A/S.

I stedet for skal du angive resultatet af regnskabsåret direkte i din personlige selvangivelse – det sker i form af en såkaldt ”udvidet selvangivelse”. I denne udvidede selvangivelse angiver du overskuddet af din personlige virksomhed (din enkeltmandsvirksomhed) for det foregående regnskabsår og får et samlet tal, du skal betale skat af.

Som udgangspunkt er det ikke muligt at spare penge op i en enkeltmandsvirksomhed – det er en mulighed, der er forbeholdt selskaber. Du kan dog underlægge dig virksomhedsskatteordningen (VSO) som virksomhed og opnå nogle af de samme muligheder som selskaber, herunder at opspare pengene i selskabet i 10 år.

Bogholder eller regnskabsprogram?

Undertegnede vil anbefale alle nye iværksættere og selvstændige med at lave deres regnskab selv til at starte med – men relativt hurtigt rykke over til i stedet for at have en bogholder til at tage sig af det.

Fordelen ved at lave det selv er, at det koster gratis i penge (men meget tid), og at du får en følelse med regnskab. Du har hænderne nede i økonomien i virksomheden. Derfor får du også en dybere forståelse af, hvad der er nødvendigt for at drive din forretning i den rigtige retning.

Du kan se en video af, hvordan du laver en faktura i et gængst regnskabsprogram her:

Ulempen er dog, at regnskabet tager rigtigt lang tid at lave. Det er tid, man ellers kunne have brugt på at pleje ens forretning. Når ikke man plejer ens forretning, ens kerneområde, rykker denne forretning heller ikke fremad – og det er problemet i en nøddeskal med at lave ens regnskab selv.

JUF.dk ApS klarede sit regnskab selv i de første par måneder – men denne opgave er senere hændet over til en bogholder i Frederiksberg for selv at kunne dedikere så meget som muligt tid til rent faktisk at tjene penge.

Bogføringen i en enkeltmandsvirksomhed kan enten klares med regnskabsprogram eller ved en bogholder – din tid, din seriøsitet og dit budget afgør, hvem der tager sig af det.

Links til vores andre sider om bogføring og bogholderi: Billig bogholder, pris, København, Odense, Aarhus, Aalborg, Horsens, Roskilde, Randers, Svendborg, Odense, Aarhus, Herning, KBH, til Billy’s Billing, enkeltmandsvirksomhed, freelance, find, pris.

Bag denne artikel..

image description

Skriv en kommentar

Kommentarer (1)
  1. Dario Nik-Lund

    Hej. Jeg har fået et CVR nr. og ejer nu enkeltmandsvirksomhed. Mine ydelser vil være sundhedsydelser og er momsfri. Det er en tandfaglig klinik med akupunktur behandlinger, (Jeg er ikke kommet i gang endnu). Mit spørgsmål er mhp. bogføring. Jeg vil gerne selv bogøre mine regninger i starten som I siger. Men skal mine bogføringer ses og godkendes af en aut. revisor? Det påstår en af mine kursus-kollega! Umiddelbart kan jeg jo ikke se fra jeres beskriver her på siden at jeg er forpligtet til det. Tusind tak på forhånd. Venlig hilsen, Dario Nik-Lund