Stjålet tekst eller billeder online? Sådan gør du

Desværre ses det alt for ofte, at tekst og billeder stjæles – kopieres uden tilladelse fra ophavsretshaveren – på internettet, hvor det ikke tager mere end et par klik med musen takket være Copy+Paste-funktionen. Tekst og billeder er dog beskyttet af ophavsretten præcis som andre værker, og derfor er der tale om et brud på ophavsretsloven, når tekst kopieres. Og dette giver rettighedshaveren mulighed for at sende en faktura for den tekst eller de billeder, der er blevet stjålet, og tilmed få en passende kompensation oveni.

Stjålet tekst på nettet er også skadeligt i forhold til søgemaskineoptimering (SEO), da det skaber såkaldt duplicate content – indhold, der er til stede på flere end et domæne.Derved kan den oprindelige forfatter faktisk skades på sine placeringer på søgemaskinerne. Derudover er det naturligvis heller ikke tilladt for konkurrerende webshops at stjæle hinandens produktbilleder. Også dette giver rettighedshaveren mulighed for at sende en faktura.

Herunder deler vi teksten op i fremgangsmetoden ved henholdsvis tekst og billeder, der er blevet stjålet på nettet – herunder hvordan du opdager misbruget, hvad du kan gøre og eksempler på fakturaer, der frit kan benyttes!

Tyveri af tekst

Som nævnt i indledningen tager det ikke mere end et par sekunder at stjæle tekst på nettet. Men det gør det ikke mindre lovligt jf.  den danske ophavsretslovs § 1. Hvis du har skrevet en tekst, har du også helt automatisk ophavsretten over denne – og du behøver ikke at have et copyright-tegn på din hjemmeside for at “bekræfte” denne ret eller lignende.

Af bevismæssige årsager kan det være en stor fordel at beholde det originale dokument, hvori en webtekst er skrevet, såfremt du har skrevet den i fx Word, OpenOffice eller på Google Docs. På denne måde kan du bevise, at du vitterligt også skrev teksten først, hvis den, der har stjålet den, nægter – noget, der sker meget ofte.

I det øjeblik du opdager, at en person har stjålet din tekst, sørg da også for at sikre beviser af dette. Tag rigeligt med daterede screenshots, både af siden og af sidens kildekode, og tag gerne en video af siden, som den vises. Sørg for at datoer og tidspunkter kommer med på alle dine bevissikringer. Ofte vil dette være et unødvendigt skridt, men det er som nævnt set før, at en person blot har nægtet alt og nægtet at fjerne det ophavsretskrænkende materiale. Better safe than sorry.

Når du har sikret dig rigeligt med beviser på kopieringen af teksten, har du to muligheder:

1) Du kan bede personen fjerne det og ikke gøre mere ud af sagen, hvis personen rent faktisk herefter fjerner det krænkende materiale. Mange bryder ophavsretten uden at vide det, og det er ofte meget unødvendigt at gøre videre ud af sagen.

2) Du kan sende en faktura for teksten plus et passende ekstra gebyr på 100 %.

Hvis du vælger sidstnævnte metode, har vi herunder et standardiseret dokument, du er velkommen til at benytte, hvis du ønsker at sende en faktura for uretmæssig brug af din tekst.

• Download: Fakturaskabelon ved stjålet tekst

Indtast egne informationer i fakturaskabelonen og gem den som en .pdf-fil. Så har du en faktura. Husk at beløbet er skattepligtigt.

Prisen for din tekst er altid det sværeste punkt. Som udgangspunkt skal du nogenlunde estimere, hvor lang tid du har brugt på at skrive teksten, og så skal du tage din normale timeløn og gange med dette tal, hvorefter det er kotume at pålægge et ekstra gebyr på 100 %.
De 100 % er en branchestandard for såvel tekst som billeder.

Eksempel: Jeg har en side om biler, hvor jeg har skrevet en lang og flot tekst på 1.000 ord om den nye BMW M5. Denne tekst bliver kopieret af et andet bilmagasin. Jeg har brugt ca. 5 timer på at skrive teksten, og jeg sælger normalt mine timer for 200kr. Derfor sender jeg en faktura på 200*5*2 – samlet 2.000kr for deres uretmæssige brug af min tekst – og moms, da teksten blev stjålet fra min firmablog. Herefter kan jeg vælge at skrive en ny tekst af søgemaskineoptimeringshensyn eller blot acceptere, at min tekst nu er tilgængelig to steder.

Tyveri af billeder

Meget ofte sker det desværre også, at billeder stjæles. En webshop har lavet nogle rigtigt flotte produktbilleder af lamper, hvorefter en konkurrerende lampewebshop stjæler disse billeder. Det samme udgangspunkt gælder efter ophavsreslovens § 1 – har du selv taget billederne, eller tilhører rettighederne dig, er ophavsretten din, og du kan sende en faktura for den uretmæssige brug.

Proceduren for at udregne prisen for dine billeder er nogenlunde lig den, der benyttes ved tekster. Find ud af, hvor lang tid det har taget dig dels at tage billederne og efterfølgende at redigere dem (eller hvor meget du har betalt for dette), og gang dette beløb med 200 % som konpensation.

Eksempel: Jeg har taget et produktbillede af en gadget til min gadgets-webshop. Det har taget mig cirka en time at tage billedet og efterfølgende at fritlægge det. En konkurrerende gadgetwebshop stjæler billedet. Mine timeløn er 250kr normalt. Jeg sender en faktura på 1 times arbejde og 100 % i kompensatin – 500kr – hvorefter den konkurrerende webshop også har ret til at bruge billedet, de nu har købt og betalt for.

Er der tale om et særligt grovt tilfælde af billed-tyveri, vil det ofte være muligt at kræve endnu mere end blot 100 % oven i dit umiddelbare erstatningskrav. Dette er dog noget, du skal have fat i en decideret advokat for at kunne regne med at gennemføre.

Hvis modtageren ikke vil betale – retssag og småsag

Ofte vil du opleve, at modtageren af en faktura er alt andet end interesseret i at betale denne. Nogle undskylder og fjerner materialet, mens andre bliver vrede og på den ene eller den anden måde mener, det er deres ret at have dit materiale liggende på deres sites.

I dette tilfælde er du nødt til at inddrage det danske retssystem, hvis du er interesseret i rent faktisk at vinde ret. Dette sker normalt til at starte med hos byretten. Men er dit krav på under 50.000 kr. kan du køre sagen som en småsag, hvilket er både hurtigere og væsentligt billigere end at køre sagen igennem det normale retssystem. En småsag køres stadigt ved byretten, men behovet for advokathjælp af mindre og sagsbehandlingen hurtigere. Vælg derfor om muligt en småsag til sager om tyveri af tekst eller billeder online, såfremt størrelsen af kravet tillader det.

Hvis du har sørget for at sikre dine beviser til at starte med, står du med rigtigt gode chancer i en byretssag. Daterede screenshots af siden, kildekoder, videoer og meget gerne originale Word-dokumenter eller lignende, samt eventuelt inddragning af WayBack-Machine, er alt sammen noget, der hjælper dig med at bevise din sag overfor en dommer i sidste ende.

Eksempel på sagsforløb: Jeg har en blog, hvor jeg har skrevet en tekst om Nintendo Wii-spil. Teksten stjæles af en anden og konkurrerende blog. Jeg beder først pænt personen om at fjerne indlægget, men han nægter. Det har taget mig 4 timer at skrive indlægget, og jeg får normalt en timeløn på 400kr. Derfor sender jeg en faktura på 4*400*2, samlet 3.200kr, for uretmæssig brug af min tekst.

Den konkurrerende blog nægter at betale, så jeg indsender sagen som en småsag. Indehaveren af bloggen modtager en stævning personligt og nægter, men da jeg har mine beviser på plads, ender den skriftlige afgørelse på sagen med at falde ud til min fordel, og mine omkostninger til sagen dækkes også af tabende part.

Sidste note

Det bør nævnes, at langt de færreste har “onde” intentioner med at stjæle din tekst eller dine billeder online. De fleste gør det af uvidenhed – både i forhold til loven og de søgemaskine-relevante problemstillinger. I langt de fleste tilfælde vil det være rigeligt at bede en kopist fjerne indholdet igen, og jeg anbefaler kun at bruge fakturamodellen i de tilfælde, ens indhold bliver udnyttet til at tjene penge.

Har du spørgsmål til sager om tyveri af tekst eller billeder online? Send dit spørgsmål ind ved hjælp af brevkassen her til højre og kom med en udførlig beskrivelse. Så offentliggører vi et gratis og anonymiseret svar! 🙂

Læs mere:

• Ophavsretsloven
• Ansvar for indhold online