Nu skal holdingselskaber ikke længere revideres

Undertegnede, Halfdan Timm, har et selskab. Det kommer til at eje andre selskaber i fremtiden. Indtil for en måned siden betød det, at jeg skulle have mit holdingselskab revideret. Sådan er det midlertidigt ikke længere som følge af nye regler i selskabsloven.

Driftsselskaber har i lang tid kunnet undgå revidering, hvis de faldt ind under 4-8-12-reglen. Denne regel går ud på, at man skal have under to af følgende tre udsagn:

  • 4 millioner kroner i balancesum
  • 8 millioner kroner i omsætning
  • 12 fuldtidsansatte i gennemsnit i løbet af regnskabsåret

Fra den første januar kan også dit holdingselskab falde ind under denne regel, hvilket betyder, at selskabet ej heller skal revideres.

Fordelen ved at undsige sig revision er, at man har mulighed for at spare en fin mængde penge. En (statsautoriseret) revisor er ingen billig fornøjelse. Regn med at skulle bruge et mindre, tocifret tusindebeløb om året alene for at få regnskabet revideret. Og dette er endda betinget af, at du i løbet af året har klaret din bogføring til UG, således at revisoren ikke også skal bruge masser af tid på at rette diverse ting.

De nye regler trådte i kraft per 1. januar 2013.

For mit eget vedkommende betyder det ikke meget – jeg lader fortsat mit primære ApS revidere, når vi når så langt som til slutningen af året. Ulempen ved at undsige sig revision er, at man ikke er sikker på årsregnskabet, og at man selv har ansvaret, hvis der er lavet fejl i det.

Spændende med nye regler. Især fordi der er tale om en lempelse. Det er jeg altid fortaler for.

Bag denne artikel..

image description

Skriv en kommentar