Skifte af uskiftet bo

Et uskiftet bo kan ophøre på to forskellige måder. Enten går længstlevende bort, eller der skiftes i ægtefællens levende live.

Et uskiftet bo kan også, mindre sandsynligt, ophøre, hvis samtlige af førstafdødes livsarvinger gør bort uden at efterlade sig livsarvinger selv. I dette tilfælde overtager længstlevende det uskiftede bo til fri rådighed. Det følger af arvelovens § 34. Det uskiftede bo kan også ophøre, hvis førstafdødes arvinger melder arveafkald (typisk mod vederlag).

De to andre scenarier er dog mere sandsynlige.

Står du foran at skifte et uskiftet bo?

Med JUF.dk har du mulighed for at få op til 3 gratis og uforpligtende tilbud fra advokater, der kan hjælpe med skiftet af dødsboet. Med 3 priser i hånden undgår du at betale for meget for hjælp i forbindelse med skiftet, hvad end der er tale om et bobestyrerbo eller privat skifte.

Dødsbobehandling er et af de områder, hvor uigennemsigtigheden er stor – og der derfor at mange tusinde kroner at spare på at sende opgaven i udbud.

Udfyld blot den gratis og uforpligtende formular herunder for at modtage dine 3 gratis og uforpligtende tilbud:

[jufform type=”dodsboer” link=”Få 3 tilbud og find advokat nu”][/jufform]

Skifte i ægtefællens levende live

Den længstlevende ægtefælle er berettiget til når som helst at skifte det uskiftede bo. Det følger af arvelovens § 26 stk. 1.

Det er både muligt at skifte delvist eller fuldstændigt. Det er også muligt at skifte blot med en arving eller dem alle sammen.

Der kan være flere gode grunde til at skifte et uskiftet bo ”før tid”:

En kan være, at ægtefællen ønsker at holde arv, gave, forsikringer eller lignende uden for det uskiftede bo. Erhverver ægtefællen noget i det uskiftede bo, går dette nemlig til noget, med mindre, der er tale om tredjemandsbestemt særeje efter fx et testamente.

En anden mulighed er, at boet er røget ned i en størrelse således, at boet falder ind under suppleringsreglen i AL § 11 stk. 2. Grænserne er i skrivende stund, 2014, på 600.000 kroner. Beløbet reguleres efter arvelovens § 97.

En tredje grund kan være, at længstlevende ønsker at give gaver til egne arvinger – det kan under visse omstændigheder betegnes som misbrug, hvis det sker under et uskiftet bo.

Det er ikke tilladt for længstlevende ægtefælle at skifte lige umiddelbart før død – fx på dødssengen. Det vil blive set som et forsøg på at forrykke arven til gunst for egne arvinger og vil blive tilsidesat. Læs mere om dødsgaver her.

Der kan også være tale om, at længstlevende ægtefælle har pligt til at skifte det uskiftede bo.

Der er der, hvis den længstlevende ægtefælle ønsker at indgå i et nyt ægteskab.

Det er der også, hvis førstafdødes umyndige børn bliver myndige eller afgør ved døden.

Skifte skal også ske, kan en arving godtgøre, at længstlevende har misbrugt sin rådighed over boet eller forsømt sin forsørgerpligt over for arvingen. Dette reguleres efter arvelovens § 29 stk. 1 og 4.

Deling når længstlevende afgør ved døden

Derudover skal det uskiftede bo skifte, når længstlevende afgår ved døden.

Dette kan både ske efter et privat skifte og et offentligt skifte, også kendt som et bobestyrerskifte. Et privat skifte er hvad 4/5 danskere vælger og den klart billigste og hurtigste løsning. Hvis arvingerne ikke er enige, hvis afdøde har udelukket privat skifte ved testamente el. lign. Kan man dog være tvunget til at vælge et offentligt skifte.

De fleste vælger at få hjælp af en advokat i forbindelse med skiftet. Denne varetager en lang række praktiske opgaver.

Læs: Hvad er advokatens opgaver i et privat skifte?

Der er stor forskel på priser i forbindelse med skifte af uskiftet bo. Derfor anbefaler vi på JUF.dk at indhente op til 3 gratis og uforpligtende tilbud for at sikre, man ikke ender med at betale for meget for skiftet.