Stillingsopslag: Account manager til JUF.dk

Vi er lige nu 4 mand i JUF.dk – og vi vil rigtigt gerne udvide til en 5., der kan komme og tage ansvaret for en struktureret salgsindsats til danske advokater og revisorer.

Med andre ord – vi søger en account manager, der har lyst til at blive en del af en opstartsvirksomhed i vækst.

I JUF.dk beskæftiger vi os med salg af leads til danske advokater og revisorer blandt andre ydelser. JUF.dk-platformen hjælper hver måned 3-400 danskere videre med at finde den rigtige advokat eller revisor ved at sende deres opgave i udbud. For at det skal lykkes har vi et godt samarbejde med advokater og revisorer over hele landet. Og vi søger nu en person, der kan hjælpe os med at varetage denne vitale del af forretningen fremover.

Vi tilbyder en ung arbejdsplads, hvor fokus er på et godt miljø og konstant vækst. Fri frokost, godt med arrangementer og masser af kolleger i et hus med 5 virksomheder er en del af hverdagen. Og et job, hvor det forventes, at der bliver taget ansvar for opgaven. Vi er alle voksne mennesker og løser vores opgaver derefter.

Til gengæld forventer vi også en dedikeret person, der har lyst til at bringe danske advokater og revisorer ind i det 21. århundrede.

Stillingen i korte træk:

  • Deltid: 12-20 timer om ugen med mulighed for fuld tid ved det rigtige match.
  • København: Arbejdspladsen ligger i København nær S-togsstation
  • Grundløn med god provision. Grundløn er ikke afhængig af resultater – og provision sættes efter, det bliver sjovt at lave de gode salg.
  • Telefonen bliver vigtigste redskab
  • Fleksibel arbejdsplads, der nemt kan tilpasses eksamen, andet job og lignende

Fokus er på at lave en fantastisk arbejdsplads – og det forudsætter de rigtige mennesker. Det er ikke et krav, du tidligere har beskæftiget dig med salg (men heller ikke en ulempe).

Du har mulighed for at ansøge på mail halfdan@juf.dk – og vi ser frem til at høre fra dig!

juf trøje

topbillede

Bag denne artikel..

image description

Skriv en kommentar