Konkurrenceklausuler, kundeklausuler og NDA’s

I det danske erhvervsliv er både konkurrenceklausuler og kundeklausuler ikke særsyn. Formålet med de to klausuler er ikke at skade en arbejdsgiver mere end tabet af medarbejderen.

En sådan konkurrenceklausul eller kundeklausul kan både indsættes i selve ansættelseskontrakten som et værn mod fremtiden. Men hvor der er ganske normalt at indsætte fx en tavshedsklausul i en ansættelseskontrakt, er det relativt sjældent, at der også tænkes på konkurrence- og kundeklausuler. Disse udfærdiges typisk umiddelbart omkring afskedigelsen, hvor et særegent dokument underskrives. For at en klausul skal være gyldig, er det nødvendigt, at den er nedskrevet skriftligt og underskrevet af begge parter.

Der er forskel på de to klausuler. Som beskrevet herunder:

Konkurrenceklausul

Definitionen af en konkurrenceklausul er et stykke i en konkrakt eller særskilt dokument, der forhindrer en medarbejder i, i et givent stykke tid, at arbejde for et konkurrerende firma eller starte sit eget op i forhold til den tidligere arbejdsgiver.

Der er forskel på en arbejdstagers rettigheder alt efter om han falder ind under funktionærlovgivningen eller ej i forhold til en konkurrenceklausul. I funktionærlovens § 18 står der, at funktionærer kan blive underlagt konkurrenceklausuler og at aftalelovens §§ 38 og 38 er gældende.

Dog skal en arbejdstager underlagt en konkurrenceklausul have 50 % af hans tidligere løn i kompensation i alle de måneder, hvori klausulen er gældende. Dette er også grunden til, at konkurrenceklausuler ikke er så benyttede i Danmark, som det er tilfældet i andre lande – herunder USA.

Kompensationen skal gives under hele den periode, konkurrenceklausulen er gældende. Hvis personen får et nyt og passende job – hvor et passende job er defineret som et job i den sektor, hvor personen enten er uddannet i eller har erfaring – kan den tidligere arbejdsgiver modregne kompensationen i den nye løn. Ofte vil kompensationen blive modregnet fuldstændigt af det nye job.

Læs mere om konkurrenceklausuler her.

Kundeklausul

En kundeklausul læner sig tæt op ad en konkurrenceklausul. Her er formålet dog ikke at hindre en medarbejder i at tage job ved en konkurrerende virksomhed, men at forhindre den tidligere medarbejder i at tage kunder med over i en ny virksomhed eller egen kommende virksomhed.

For at en kundeklausul skal kunne fraholde den tidligere medarbejder fra dette, skal der ifølge funktionærlovens § 18a havde været kontakt mellem medarbejderen og de omtalte kunder i minimum 18 måneder før afskedigelsen af medarbejderen.

Som tilfældet er med en konkurrenceklausul skal arbejdsgiveren betale 50 % i kompensation, i den tid kundeklausulen er opretholdt – og igen kan denne kompensation også modregnes i lønnen fra et nyt og passende job.

Det ses ofte, at man både har en konkurrenceklausul og en kundeklausul i det private erhvervsliv. I dette tilfælde skal der kun udbetales kompensation for én af klausulerne, og altså ikke en dobbelt kompensation af nogen art. Fra en arbejdsgivers synspunkt giver det derfor god mening både at ”gå med livrem og seler”, når de ”alligevel” skal betale kompensation for en af aftalerne.

En kundeklausul kan derudover kun gøres gældende, hvis funktionæren har været i arbejde hos arbejdsgiveren i mere end 3 måneder efter Funktionærloven § 18a stk. 3.

Læs mere om kundeklausuler her.

Ved brug på enten en konkurrenceklausul eller en kundeklausul kan du blive tilpligtet at skulle betale en konventionalbod. Læs mere om konventionalboder her.

Ikke funktionær?

De to ovenstående tekststykker om henholdsvis konkurrenceklausuler og kundeklausuler er kun gældende i det omfang, der er tale om en funktionær, der er underlagt funktionærlovgivningen. Mange hundrede tusinde danskere hører ind under denne lovgivning. For at være funktionær, skal grundlæggende 3 ting være opfyldt:

  • Du skal i længere tid have arbejdet mere end 8 timer om ugen.
  • Du skal være underlagt instruktioner fra arbejdsgiveren.
  • Du skal have arbejde af en bestemt art. Her er der typisk tale om kontorvenligt-arbejde og ikke noget med produktion eller håndværksmæssige aner.

At være funktionær medfører en række fordele både i forhold til ens rettigheder og i forhold til overenskomster.

NDA (non-disclosure-agreement)

I USA er de såkaldte ”NDA’S” meget populære. Hvad der kort sagt er tale om, er en aftale om ikke at fortælle fortrolige informationer videre. Hvis en opfinder mødes med et par investorer, vil opfinderen have interesse i, at opfindelsen ikke spredes for alle vinde, og derfor kan en sådan NDA underskrives. Brydes NDA’en, og fortæller investorerne alligevel om produktet, bliver de erstatningsansvarlige overfor opfinderen.

En sådan NDA kan også laves i Danmark. Et papir med klare instruktioner om, hvad der må fortælles og ikke fortælles, skal underskrives af begge parter forinden den fortrolige information videregives, hvorefter dokumentet får juridisk bindende kraft.

Har du spørgsmål til konkurrenceklausuler, kundeklausuler eller NDA’S? Stil et spørgsmål i brevkassen eller i en kommentar herunder!

Find eventuelt en erhvervsadvokat til at hjælpe dig med kontrakter – få 3 tilbud med JUF.dk ved at starte herunder:

Bag denne artikel..

image description

Skriv en kommentar