Ophavsret ved freelancere

Når du køber noget ved en freelancer – fx en fotograf, en programmør eller anden type af konsulent – får du alene en brugsret til det skabte. Freelanceren beholder ophavsretten over det skabte værk jf. Ophavsretslovens § 1.

Med andre ord skal du altså aftale det specifikt med programmøren eller fotografen, hvis det, han skaber skal tilhøre dig – og ikke blot kunne bruges af dig.

Eksempel: JUF.dk køber billeder af alle medarbejdere. JUF.dk har ingen ansat fotograf, og det er derfor en freelancer, der bliver kontaktet til jobbet. Freelanceren tager billederne og sender nu en regning for 1.500 kroner. JUF.dk betaler. Hvis der er nogen, der nu stjæler JUF.dk’s billede, kan JUF.dk ikke gøre noget ved det – for billedet tilhører stadig fotografen som den, der har skabt billedet.

Aftal andet

Dette har du og din virksomhed dog mulighed for at ændre på ved at aftale andet med freelanceren. Hvis I aftaler, at ophavsretten for billedet tilhører køber, sker dette jf. Ophavsretslovens § 58. Ophavsret kan overføres fx ved aftale.

Både mundtlige og skriftlige aftaler er gyldige og juridisk bindende. Men sørg – blot for en god ordens skyld – for, at aftalen er skriftlig ved hjælp af fx en kontrakt, en mail eller sågar en Facebook-chat.

Køber kan gøre det som en betingelse for aftalen, at køber beholder ophavsretten for det skabte værk.

Kan ikke videresælge uden ophavsretten

Manglende ophavsret for køber kan være et stort problem fx i forbindelse med software.

Har jeg som virksomhed købt et system udviklet af en freelancer, og har vi ikke aftalt andet, ejer programmøren systemet – og jeg har blot ret til at bruge det.

Det system, jeg har betalt for at få udviklet, kan jeg altså ikke sælge videre. Jeg kan end ikke give det til en ven, så han kan bruge det. Det forudsætter nemlig, at jeg har ophavsretten til softwaren.

Har jeg fra starten af i den oprindelige aftale sikret mig, at jeg har ophavsretten over værket, er det intet problem – med ophavsretten i hånden kan jeg sælge softwaren videre, give den væk eller hvad jeg ønsker.

En person har taget min tekst, mit billede eller min software og jeg ejer den ikke – hvad nu?

Tyveri af tekst og billeder online sker hyppigt. Det gør det dog ikke mindre ulovligt – ligesom at køre for stærkt i ens bil. Har du skrevet en produkttekst i din webshop, og stjæler en konkurrent denne tekst, har du ret til at sende din konkurrent en faktura for uretmæssig brug (og det giver ikke ret til fortsat at bruge teksten vel at mærke).

Har du købt produktteksten hos en freelance-tekstforfatter, og stjæler din konkurrent teksten, har du ikke selv mulighed for at gøre noget. Ophavsretten tilhører dig ikke. Du kan her tage kontakt til tekstforfatteren og bede ham enten overføre ophavsretten til dig eller selv reagere på problemet – men i din brugsret har du ikke hjemmel til at gøre noget.

Kan du bevise, ophavsretten er din – enten ved, at du har købt teksten og ophavsretten eller at du selv har skrevet teksten, hvorefter ophavsretten automatisk er din jf. Ophavsretslovens § 1 – har du mulighed for at sende en faktura.

Du får ikke erstatning – men godtgørelse

Sidst skal det nævnes, at du ikke får en erstatning, når du sender en faktura for brud på din ophavsret. Du for godtgørelse.

Erstatning forudsætter, du har lidt et tab og at du kan bevise det. Der stilles strenge krav – kan en konkurrent godtgøre, at din indtægt blot er blevet flyttet og ikke reelt er mistet, har du intet erstatningskrav.

Godtgørelse har du modsætningsvis mulighed for at få uanset, om du kan bevise et konkret tab eller ej.

Det vil derfor være delvist brug af din tekst og delvist en godtgørelse oveni, du fakturerer for, når du fanger fx din konkurrent med fingrene nede i kagedåsen.