Personskadeerstatning

Hvert år kommer mange tusinde danskere til skade i trafikken, på arbejde og mens de arbejder i haven. Ofte er det muligt at få erstatning for denne skade.

Det er dog svært at finde rundt både i det erstatningsretlige system og blandt paragraffer. Derfor bliver skadelidte som oftest repræsenteret af en advokat med speciale i personskadeerstatning og hele det lovspektrum, der hører sig til.

Er du kommet til skade og ønsker du at finde en advokat, der kan hjælpe dig med din erstatningssag?

Med JUF.dk kan du komme videre både gratis og uforpligtende:

Vi kan hjælpe ved at sætte dig i kontakt med 3 dygtige erstatningsadvokater i dit område. De 3 advokater vil læse din sag og komme med et bud på, hvad de kan gøre for dig samt hvad det vil komme til at koste.

Det er ganske gratis og uforpligtende at indhente dine 3 gratis tilbud med JUF.dk – Danmarks stærkeste netværk af specialiserede advokater.

Udfyld vores gratis formular herunder og kom videre nu:

[jufform type=”selskabsstiftelse” link=”Få 3 gratis vurderinger af din sag”][/jufform]

Efter at have indhentet dine 3 tilbud vil du få op til 3 vurderinger af din sag, du har mulighed for at gå videre med. Ønsker du at læse mere om de forskellige typer af personskade, forsikringsdækning af din sag og hvad du kan få erstatning for kan du læse videre herunder.

Forskellige typer af personskader

Begrebet ”personskade” dækker over en række forskellige skader, herunder:

Trafikskader

Hver dag kommer adskillige danskere til skade i trafikken. Fordi at der i loven er indsat et objektivt ansvar til bilisten, opstår hovedparten af erstatningssagerne også her. Føreren af en bil er nemlig ansvarlig og skal udbetale erstatning uanset, om han har skyld i ulykken eller ej.

Det største problem i en trafikskadeerstatningssag er sjældent at finde ud af, hvem der er ansvarlig. Og der er et ansvar. Spørgsmålet er her, hvor stor en erstatning der skal udbetales, og om der eventuelt skal betales en række godtgørelser oveni.

Den rigtige advokat hjælper her med at få den størst mulige erstatning for skadelidte.

Arbejdsskader

Kommer du ud for en ulykke på arbejdspladsen, får du erstatning af den lovpligtige arbejdsskadeforsikring.

Denne erstatning dækker udgift til behandling og genoptræning og eventuelt erstatning for varigt erhvervsevnetab. Det er Arbejdsskadestyrelsen, der udregner eventuelt erhvervsevnetab og erstatning herfor.

Din arbejdsgiver kan blive erstatningsansvarlig udover arbejdsskadeforsikringen, hvis ulykken skyldes manglende udstyr, ufuldstændig rådgivning eller lignende.

Arbejdsskadesager er, i modsætning til trafikskadesager, ofte meget komplekse og tager ofte længere tid at afslutte.

Patientskader

Vi tager på hospitalet for at blive helbredt – men det sker, at vi kommer ud i værre tilstand, end vi kom ind. Er der tale om fejl fra et offentligt eller privat sygehus, er der tale om en patientskade.

Her kan du søge erstatning ved Patientforsikringen. Ankeinstansen, er du ikke tilfreds med Patientforsikringens afgørelse og udbetaling, hedder Patientskadeankenævnet.

Hændelige skader

Kommer du til skade i haven, og kan ingen udover dig selv gøres ansvarlig for skaden, kan du alene få erstatning, hvis du har tegnet en dækkende ulykkesforsikring.

Ofte sker det, at der er tegnet en ulykkesforsikring, men at forsikringsselskabet ikke mener, forsikringen dækker. Her skal en advokat derfor involveres i sagen.

Personskade ved forbrydelser

Bliver du udsat for røveri, vold eller lignende og får du en skade på denne baggrund, har du naturligvis krav på erstatning (og godtgørelse) fra forbryderen.

Ofte hverken kan eller vil den kriminelle betale – derfor skal staten betale erstatning til offeret, hvorefter staten har et krav mod den kriminelle.

Udgift til advokat dækkes af forsikring

Ofte vil udgiften til advokaten i en personskadesag være dækket af din forsikring, da advokatbistanden af forsikringsselskabet ses som en direkte følge af skaden.

Dette er fx tilfældet for trafikskadeskader.

I modsætning hertil skal du selv dække udgiften, hvis du vælger at benytte dig af en personskadeadvokat ifbm. Erstatning ved forbrydelser og patientskader.

Hvis du og forsikringen ikke kan blive enige, og en retssag skal til for at afgøre spørgsmålet, vil retshjælpsforsikringen som en del af en almindelig familieforsikring gå ind og betale enten størstedelen eller hele regningen til advokaten.

Hvad kan jeg få erstatning for?

En erstatning er ikke blot ét samlet beløb.

Du kan få erstatning for en række forskellige poster:

Helbredelsesudgifter

Transportudgifter til og prisen for at være på et behandlingshjem, til genoptræning, medicin, udgift til fysioterapi, kiropraktisk og så videre kan du få erstattet.

Dette er dog under forudsætning af, at du gemmer alle dine kvitteringer!

Hvis du får brug for varigt indtag af medicin eller anden løbende udgift, kan du også kræve denne fremtidige udgift erstattet.

Tabt arbejdsfortjeneste

Har du et arbejde, kan du få erstattet den tid du er væk fra arbejdet som følge af skaden.

Dette tæller fra dagen du bliver skadet, til dagen du begynder at arbejde igen.

Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste er skattepligtig indtægt ligesom almindeligt arbejde er det.

Svie og smerte

Det løbende ubehag og gener, du har fået som følge af din skade, kan du få erstattet. Dette kaldes svie og smerte.

Svie og smerte er en skønsmæssig godtgørelse i modsætning til fx helbredelsesudgifter, der er en målbar udgift. Godtgørelsen svie og smerte følger en fast takst. Pr. 1. januar 2013 er denne takst 180 kroner om dagen, dog maksimalt 70.000 kroner samlet.

Varigt mén

Har du fået et varigt mén som følge af skaden, får du en erstatning baseret på dette.

Mister du fx hørelsen på det ene øre svarer det til en méngrad på 10 %, mens et piskesmæld svarer til 5-20 %.

Hvor stor en méngrad du har fået efter en given skade kan du udregne på Arbejdsskadestyrelsens website og deres ménberegner her.

Hvis Arbejdsskadestyrelsen og du ikke er enige om méngraden, har du mulighed for at indbringe sagen for de almindelige domstole med en advokat ved din side.

Godtgørelsen per méngrad per 1. januar 2014 er 8.035 kroner.

Erhvervsevnetab

Har din skade medført, at du ikke er i stand til at arbejde i samme grad som før, er der tale om et erhvervsevnetab.

Des større dit erhvervsevne tab er, des mere har du mulighed for at få i erstatning herfor.

Hvis dit erhvervsevne tab er under 15 % får du ingen erstatning, og fra du er fyldt 30 år bliver erstatningen for erhvervsevnetabet gradvist nedsat.

Erstatningen beregnes på din indtægt året forud for skaden ganget med erhvervsevnetabsprocenten ganget med 10 – dog maksimalt 8.432.000 kroner i 2013.

Eksempel: Din årsindtægt er 300.000 kroner og dit erhvervsevnetab som 24-årig er 20 %. 300.000 * 0.20 * 10 giver en erstatning på 600.000 kroner.

Få gratis vurdering af din sag

Med JUF.dk har du mulighed for at få en gratis vurdering af din sag fra 3 advokater specialiseret i forsikringsret.

De 3 gratis vurderinger hjælper dig videre og du kan frit vælge, om du ønsker at gå videre med en af advokaterne som din erstatningsadvokat.

Det er både gratis og uforpligtende at indhente tilbud fra specialiserede erstatningsadvokater i dit nærområde ved hjælp af JUF.dk.

Udfyld blot vores gratis og uforpligtende formular herunder og kom videre med det samme:

[jufform type=”selskabsstiftelse” link=”Få 3 gratis vurderinger nu”][/jufform]

 

Bag denne artikel..

image description

Skriv en kommentar