Find revisor med JUF.dk
Revision handler om at få revideret ens regnskab og kan både benyttes af private og virksomheder. Typisk vil især selskaber – ApS’er, IVS’er og A/S’er benytte sig af en revisor, da de er tilpligtet af selskabsloven – men også virksomheder kan have stor gavn af en dygtig revisor.
En revisor behøver ikke at være en dyr fornøjelse – tværtimod kan det ende med at koste rigtigt mange penge at klare tingene selv, hvis SKAT først banker på døren.
JUF.dk er en udbudstjeneste for revisorer. Vi hjælper dig med at finde en billig revisor til at hjælpe dig i din sag med skat, med dit årsregnskab, med opstilling af dit regnskab, din virksomhedsomdannelse eller noget helt femte.
Det fungerer ved hjælp af vores gratis og uforpligtende formular herunder – udfyld denne og kom videre med det samme. Vi tager din sag og hjælper dig med at finde den rette revisor:
[jufform type=”revisor” link=”Få 3 tilbud på revisorer nu”][/jufform]
Indholdsfortegnelse:
- Ydelsen revision
- Statsautoriserede revisorer
- Priser på revision
- Bogføring
- Undgå revision som selskab
- Spar penge på din revisor
- Konklusion
Ydelsen revision
I forhold virksomhedens regnskab er revision og bogføring to forskellige ting.
Revision adskiller sig fra bogføring ved at have til formål at revidere (at sikre, det er korrekt) regnskabet nærmere end at skabe det.
Hvor bogføring løbende skaber regnskabet sørger revision for, at regnskabet er korrekt og at der bliver indbetalt den rette skat.
Regnskabet kan udarbejdes af en revisor på fire forskellige måder afhængigt af, hvilken regnskabsklasse virksomheden falder ind under. Regnskabsklassen afhænger igen af omsætningen. Ens virksomhed kan falde ind under A, B, C eller D – A er for de mindste virksomheder, mens D er for mastodonterne.
Har man en virksomhed i regnskabsklasse B, C eller D har man følgende muligheder:
- Revision. Den “fulde pakke”; her gennemgåes virksomhedens interne kontroller.
- Review. Lidt anderledes og mindre end revision og med andre muligheder for revisorens påtegning.
- Udvidet gennemgang. Den “lille pakke”; færre formelle krav og også billigere for den enkelte virksomhed.
Med en personligt ejet virksomhed eller selskab med fravalgt revision er følgende også en mulighed:
- Assistance med regnskabsopstilling. Her kan virksomheden i teorien klare det selv, men vælger uanset at få hjælp af en revisor til regnskabet.
Revision vil typisk blive udført af enten en registreret, en autoriseret eller en godkendt revisor. Et selskab underlagt selskabslovens krav om revision skal have udført revisionen revisor. Vær opmærksom på, at revisor er dog ikke en beskyttet titel, og mange selvangivelser for private rundt omkring i Danmark foretages af personer uden nogen form for registrering.
Revision og bogføring går hånd i hånd. En revisor vil ofte have en bogføringsvirksomhed tilknyttet, der kan tage sig af selve bogføringen, hvorefter revisoren samler trådene og laver den endelige revision, når året er omme. En revisors primære opgave er at revidere årsregnskabet og vil for en mindre eller mellemstor virksomhed sjældent have særlig meget at lave i løbet af året. Det er muligt at spare penge ved at have en anden og billigere virksomhed til at klare bogføringen og lade den dyrere revisor alene ordne regnskabet.
En revisor vil også meget ofte have til formål at hjælpe med skattetekniske overvejelser. At betale mere end nødvendigt i skat er en skam, og revisoren kan hjælpe med at minimere skattebetalingen – og det uden at det nærmer sig at være ulovligt. Den rette revisor kan med de rette tiltag spare mange tusinde kroner om året selv for mindre virksomheder og selskaber.
En revisor har revisoransvar og kan derfor blive (erstatnings-)ansvarlig for sine undladelser og fejl i forbindelse med revisionen.
Statsautoriseret revisor
En statsautoriseret revisor har beståret revisoreksamen fra Erhvervsstyrelsen og har derved statens ord for, at de kan revidere børsnoterede selskaber. At vælge en statsautoriseret revisor er ens garanti for at revisoren er professionel og at regnskabet bliver revideret efter alle kunstens regler.
En statsautoriseret revisor arbejder udover revision også med ledelsesrådgivning, skatterådgivning, virksomhedsrådgivning samt økonomi- og risikostyring.
En statsautoriseret revisor vil typisk tage sig bedre betalt end blot en “registreret revisor”. Til gengæld er der sikkerhed for resultat. Takket være revisoransvaret nævnt længere oppe vil man som udgangspunkt ikke selv blive gjort erstatningsansvarlig for fejl i regnskabet lavet af en statsautoriseret revisor.
Du kan også finde din revisor med Ageras
Priser på revision
Revisorer i Danmark har fri prisdannelse. Det betyder, at de selv må bestemme deres priser. Det er samme vilkår danske advokater opererer under. Ligesom advokater er revisorer dog også ansvarlige, også erstatningsansvarlige, for de fejl, de laver.
Et bud på en pris kunne være 6-12.000 kr. om året for revision af et mindre eller mellemstort anpartsselskab. Denne pris er eksklusive bogføring, man enten selv kan ordne eller få håndteret af professionelle typisk for et par tusinde kroner i kvartalet. I og med at der er fri prisdannelse er det muligt at finde priser både under og over det herover angivne.
Har du et holdingselskab og flere driftsselskaber skal du, indtil du kan blive fritaget revisionspligten, regne med at betale ovenstående beløb i revision per selskab. Flere driftsselskaber kan være med til at begrænse ansvaret, men kan til gengæld blive dyrt i løbende omkostninger til revisorer.
En revisor, også en statsautoriseret revisor, vil typisk have en timeløn på mellem 800 kr. og 1.200 kr. En bogføringsassistent vil typisk ligge på mellem 300 kr. og 400 kr.
Se længere nede i dette afsnit hvordan du kan spare mange penge om året på revision.
Bogføring
Revision handler om at revidere og tjekke regnskabet for fejl. Bogføring handler om i løbet af året at lave regnskabet. Med bogføring sættes bilag (indtægter og udgifter) i system, hvilket gør det muligt at lave et endeligt regnskab for en selv eller ens virksomhed / selskab til sidst på året.
En revisor vil sjældent tage sig af bogføring, da revisorens timeløn er for høj til dette. Bogføringen kan man enten sørge for selv at ordne, eller man kan lade et bogføringshus tage sig af det. Mange revisorer har faste samarbejdspartnere, med hvilke man kan starte et samarbejde med.
Du skal regne med at bruge et par tusinde kroner i kvartalet på bogføring, hvis du vælger at lade andre tage sig af det, såfremt du selv har nogenlunde styr på det hele og sørger for at indsende alle relevante bilag til tiden. Ofte fungerer samarbejdet med en bogføringshjælp således, at man hver måned eller kvartal sender et brev med alle bilag, hvorefter de bliver sat i system.
Undgå revision som selskab
Efter Selskabsloven skal alle anpartsselskaber, aktieselskaber og SMBA’er revideres årligt. Der er dog undtagelser hertil. Den såkaldte 4-8-12-regel afgør, om et selskab kan slippe for at betale skat.
Hvis et selskab i 2 år i træk kan sige “Ja” til 2 ud af 3 følgende krav behøver de ikke at blive reviderede:
- Balancesum på under 4 millioner kroner
- Omsætning på under 8 millioner kroner
- Under 12 fuldtidsansatte
Formålet med at blive fritaget den ellers lovpålagte revisionspligt er at spare penge på revisoren. Holdingselskaber kan dog ikke blive fritaget revisionspligten – det kan deres driftsselskaber til gengæld ganske nemt efter et par års drift.
Man kan ved stiftelsen af et anpartsselskab, et aktieselskab eller et SMBA også anføre, at man ønsker at blive fritaget revisionspligten fra starten af. Dette er en mulighed, såfremt man regner med ikke at overtræde to af de tre ovennævnte krav. Denne mulighed gælder nu OGSÅ for holdingselskaber. Iværksætterselskaber, der kan stiftes per 1. januar 2014, kan også fritages.
At man fravælger revisionen betyder, at man selv skal stå for at sammenfatte og indsende årsregnskabet. Man skal ikke indsende mindre blot fordi man fravælger en revisor. Fravalget af revisoren betyder blot, at man selv får mere at lave i selskabet, men til gengæld sparer man også udgiften, en revisor ellers ville have repræsenteret.
Overtræder man selskabs- eller skattereglerne efter at have fravalgt revision kan man af Erhvervsstyrelsen blive pålagt igen at blive revideret udover bødestraf.
Spar penge på din revisor
Du har mulighed for årligt at spare penge på din revisor. Tricket hedder at opsøge flere revisorer helt automatisk og få tilsendt tilbud fra dem. Det kan i dag gøres online med tjenester som JUF.dk. Det foregår således:
- Du udfylder en formular med oplysninger om din virksomhed, om dig og om dit behov for enten revision eller bogføring. Formularen finder du i toppen af dette indlæg.
- Formularen bliver sendt til interesserede revisorer. Du kan vælge, om du vil have tilbud af alle, alene af statsautoriserede revisorer mm.
- Du får tilbud på revision og bogføring med en endelig pris.
- Du vælger den billigste pris eller den bedste revisor.
Fordi at alle revisorerne, der her sender dig et tilbud, er vel vidende om, at de er i konkurrence med hinanden, sender de dig også deres bedste tilbud. Du sparer altså penge ved at “spille dem ud mod hinanden”. Konkret kan du ofte spare mange tusinde kroner ved at indhente tilbud på din revision og din bogføring på denne måde, da du finder den revisor med billigste timeløn. Tryk på linket herover og gå direkte til formularen.
Konklusion
En revisor har til formål at revidere og sikre regnskabets korrekthed. Bogføring handler om at skabe regnskabet og er en løbende ydelse over hele året. En statsautoriseret revisor har undergået yderligere uddannelse og bestået yderligere eksamener og er det sikre valg i forhold til revision. Det er muligt at spare mange penge på revisionen ved at bruge linksne til tilbudshentere i denne artikel.
Har du spørgsmål til revision eller bogføring er du meget velkommen til at stille dem i en kommentar til dette indlæg!
Jeg har brug for en revisor til at kigge mine sidste 5 skatteår igennem, da jeg har været udstationeret for et rejseselskab i mange forskellige lande, og det er er rod ift ligningsloven paragraf 33a samt dobbeltbeskatningsloven – og det er for svært for mig at selvangive