Ægtefæller, gaver og gaveægtepagter

Ægtefæller har mulighed for at give hinanden hverdagsagtige gaver, herunder fødselsdagsgaver og julegaver i normal størrelse, uden at gøre et større virvar ud af dette. Men skal der overføres et større pengebeløb, en bil eller en anden værdifuld genstand som en gave, skal det ske ved hjælp af en såkaldt gaveægtepagt før end overførslen er gyldig.

[jufform type=”familiearveret” link=”Få 3 tilbud på din gaveægtepagt nu”]

Gør som mange andre hver eneste dag:

JUF gør det nemt for dig at finde en dygtig og billig advokat til at oprette en gaveægtepagt. Udfyld formularen herunder og få 3 gratis og uforpligtende tilbud. [/jufform]

Kravet om en gaveægtepagt mellem ægtefællerne ved større beløb er nedskrevet i Ægteskabets Retsvirkningslov (forkortet RVL) i § 30 stk. 1.

Grunden til at større gaver skal ske i forbindelse med en gaveægtepagt er, at giverens kreditorer skal beskyttes. At giveren ikke skal kunne bortgive hele sin formue og derved sætte kreditoren i et særdeles dårligt lys. Man kan og skal kunne give gaver – men det skal ske for egen regning og ikke på ens kreditors bekostning.

En gaveægtepagt skal tinglyses på lige fod med en almindelig ægtepagt for at være gyldig. Tinglysningen sker i dag online.

Små lejlighedsgaver kræver ikke ægtepagt

At give din ægtefælle en fødselsdagsgave eller en julegave, eller en anden almindelig gave, kræver ikke en gaveægtepagt. Dette er tilfældet så længe gaven ikke står i misligeforhold i forhold til giverens kår.

Eksempel: Jeg er gift. Jeg tjener ca. 500.000kr om året i min stilling som ingeniør. Den ene dag beslutter jeg mig for at forære min kone gennem 3 år en splinterny BMW til 200.000kr. Det er ikke en sædvanlig lejlighedsgave og den står i misligeforhold til mine kår – derfor er den ikke gyldig overfor mine kreditorer uden en gaveægtepagt. Den er heller ikke gyldig i det interne forhold mellem min kone og jeg, og jeg kan derfor kræve gaven tilbage, hvis min kreditor står og banker på døren.

Eksempel: Jeg er gift. Jeg tjener ca. 500.000kr om året i min stilling som virksomhedsejer. Jeg bestemmer mig for en dag at forære min kone en dyr blender til 2.000kr. Denne står ikke i misligeforhold til mine kår og er gyldig uden en ægtepagt. Blenderen tilhører nu min kone og mine kreditorer kan ikke kræve udlæg i denne (og det har de næppe heller interesse i).

Hvornår en gave konkret står i misligeforhold i forhold til giverens kår er en konkret vurdering fra gang til gang. Hvis du er i tvivl, er det sandsynligvis en god idé at oprette og tinglyse en gaveægtepagt – i hvert fald, hvis du som giver har kreditorer, der kunne tænkes at have en interesse i at forhindre overdragelsen af gaven.

Selv hvis du giver en gave til din ægtefælle med en gaveægtepagt, kan dine kreditorer – såfremt de også eksisterede da gaven blev givet og du ikke på dette tidspunkt utvivlsomt havde midler nok til at dække dine forpligtelser – kræve udlæg i gaven. Kravet bliver altså rettet mod gavemodtager. Hvis en kreditor skal gøre udlæg hos modtagerægtefællen volder det ofte problemer at anslå værdien af en gave, især efter flere år. Modtageren hæfter i dette tilfælde subsidiært med hele sin formue for beløbet, der anslås at have været gavens værdi på overførselstidspunktet. Modtageren af gaven vil med andre ord aldrig hæfte overfor givers kreditorer med mere end gavens (estimerede) overførte værdi.

Tantieme-reglen i § 31

Tantieme-reglen er opskrevet i retsvirkningslovens § 31. I denne står der, at en ægtefælle uden gaveægtepagt kan overdrage halvdelen i sit overskud fra det forgangne kalenderår, såfremt den givende ægtefælle opretter et dokument med overskuddets størrelse og utvivlsomt beholder nok midler til at dække sine forpligtelser overfor sine eksisterende kreditorer.

Med andre ord kan tantieme-reglen altså ikke benyttes til at omgå eventuelle kreditorer, men det er en mulighed for at overføre penge til ens ægtefælle uden at oprette en gaveægtepagt. Tantieme-reglen benyttes ikke særligt hyppigt.

Omstødelse af gaver

Giver en ægtefælle sin husbond eller viv en gave, og går giveren derefter konkurs, vil det ofte være muligt for eventuelle kreditorer at få gaven omstødt.

• Hvis konkursen sker inden for 6 måneder efter gavens fuldbyrdelse, kan gaven altid omstødes.
• Hvis konkursen indtræffer inden for 12 måneder efter gavens fuldbyrdelse, kan den omstødes, såfremt giver ikke kan bevise at han på overdragelsestidspunktet utvivlsomt havde midler nok til at dække sine forpligtelser. Er gaven overført til nære personer, fx familie eller ægtefælle, er denne frist på hele to år.

Omstødelse af gaver i forbindelse med konkurs reguleres af Konkurslovens § 64.

Igen gælder det dog, efter KL § 64 stk. 3, at lejlighedsgaver ej kan omstødes selv ved en konkurs. I kan altså beholde julegaver og fødselsdagsgaver.

Andet om gaver mellem ægtefæller

At indsætte en ægtefælle som begunstiget i fx en livsforsikring er ikke en gave, da indsættelsen kan tilbagetrækkes. Såfremt indsættelsen gøres uigenkaldelig, er der tale om en gave, men hvis udbetalingen først finder sted efter forsikringstagerens død kræves der stadigt ikke en ægtepagt.

Efter RVL § 30 stk. 2 kan det ikke aftales mellem ægtefæller, at alt hvad den ene erhverver i fremtiden vederlagsfrit skal tilfalde den anden ægtefælle. Denne regel er en yderligere kreditorsikring af givers kreditorer.

Er du i tvivl om gaver mellem ægtefæller, er du velkommen til at skrive et spørgsmål til brevkassen i højre side eller en kommentar til indlægget herunder, hvilke vi vil søge at svare på!

Læs mere:

• Fælleseje og særeje
• Retsvirkningsloven