Hvor meget koster en ejeraftale?
Ejeraftalen regulerer det interne forhold mellem to eller flere parter enten i et interessentskab eller i et selskab (et ApS, IVS eller A/S).
Selskabsloven fylder mange paragraffer, men regulerer reelt set meget lidt i det indbyrdes forhold mellem to eller flere ejere af et selskab. Der er en stor grad af aftalefrihed til i stedet at lade dette regulere blandt partnerne.
Og her kommer ejeraftalen ind i billedet. Læs JUF.dk’s generelle tekst om ejeraftaler her.
Fra ca. 8.000 kroner og op
En ejeraftale er et større – og meget vigtigt- juridisk dokument. Du bør regne med, at det koster fra 8.000 kroner og opefter at få lavet aftalen.
Ved ældre og mere konservative advokatkontorer kan prisen udmærket nærme sig 20.000 kroner.
Du kan med fordel sende din opgave i udbud på JUF.dk, hvor op til 3 advokater vil byde ind med en pris for at oprette din ejeraftale. På den måde sikrer du, at du ikke kommer til at betale for meget for oprettelsen af ejeraftalen, men du finder samtidigt en god og kompetent advokat til jobbet.
Udfyld formularen herunder – og så hjælper vi dig videre med sagen:
[jufform type=”selskabsstiftelse” link=”Find advokat til ejeraftale”][/jufform]
Er aftalen nødvendig?
Som nævnt regulerer selskabsloven meget få interne forhold mellem parter i et selskab.
Derfor bør en ejeraftale være standard, når man laver et selskab sammen med andre personer.
Af ting, der bl.a. bør dækkes i en ejeraftale, bør nævnes:
- Hvad sker der, hvis en part vil ud?
- Hvad sker der med andelene, hvis en part går bort?
- Kan parterne pantsætte og sælge ejerandele – indirekte med et holdingselskab og direkte?
- Hvad sker der, hvis majoriteten købes ud?
- Har parterne ret til at købe hinanden ud til under markedspris, hvis samarbejdet ikke fungerer?
En ejeraftale er på mange måder at sidestille med en forsikring.
Du håber selvfølgeligt, at du aldrig får brug for den.
Men er uheldet ude, og går samarbejdet i sort, er det godt at have en ejeraftale at referere til for løsning af problemerne.