Hvorfor din advokat koster 2.000 kroner i timen

Det kan virke som uoverskueligt meget at skulle betale flere tusinde kroner i timen for en anden persons hjælp. Især, når en gennemsnitlig dansker tjener blot et par hundrede kroner i timen i et fastlønnet arbejde.

Men selvom advokater er blandt de i samfundet med højest indtjening, tjener de ikke 10x så meget som “alle andre” – eller tæt på.

Der er en lang række udgifter forbundet med at drive advokatvirksomhed, der ikke kan overføres til andre brancher. De udgifter er med til at hive advokat priser i vejret.

Lang uddannelse

Før vi kommer så langt som de faktiske udgifter ved at drive en advokatvirksomhed, skal vi dog først ind over uddannelsen.

Jurastudiet tager 5 år på universitet (minimum) for en bachelor og en kandidat.

Herefter skal man være advokatfuldmægtig – hvilket kan oversættes til i mesterlære under en faktisk advokat – i 3 år forinden man har mulighed for at få bestallingen som advokat. Hvis man da, vel at mærke, består Advokatsamfundets endelige eksamensprøve.

Den lange uddannelse er med til at si mange fra, og det er derfor blot de bedste, der er tilbage. Højtuddannede mennesker koster almindeligvis mere, da de er i lavt udbud, men udsat for stor efterspørgsel.

Udgifter ved at drive en advokatvirksomhed

Udover den lange uddannelse, der er med til at si mange fra, er der de førnævnte udgifter ved at drive en advokatvirksomhed. Udgifter, der ikke kan overføres til andre brancher og som er med til at hive prisen i vejret.

Forsikring

For at opretholde en advokatbestalling i Danmark, skal man have en advokatansvarsforsikring. Dette er en udvidet forsikring, der dækker i første omgang, idømmes en advokat ansvar for en sag.

En advokat kan blive idømt ansvar for følger af sin rådgivning, hvilket kan løbe op i store beløb. Rekorden blev sat i starten af 2014, da en advokat blev dømt til at erstatte et ægtepars tab på 54 millioner efter fejlagtig rådgivning.

Den udvidede forsikring koster mange tusinde kroner om måneden at opretholde og er en væsentlig udgift ved at drive et advokatkontor.

Software

De fleste danske advokater bruger et af tre store advokatsystemer til at håndtere sager og klienter.

Disse 3 systemer har flere ting til fælles – herunder, at de kan meget under den rigtige sekretær eller advokat, og at de koster mange titusinde kroner selv for et mindre advokatkontor. Hver eneste måned.

For at betale for denne specialiserede software, er prisen også nødt til at blive sat højt for klienterne.

Lokaler

De fleste virksomheder har brug for lokaler. Men for advokater koster dette lidt ekstra.

For år tilbage – før internettet kom og vendte op og ned i den proces, hvorved man fandt en advokat – fik advokaterne ofte deres klienter ved at have en synlig placering på gågaden i en given by. Beboerne i byen så advokaterne hver dag til og fra arbejde og gik derfor til dem, når de havde brug for hjælp til noget juridisk.

At have disse prominente placeringer koster mange penge og er forklaringen på delvist, at mange advokatkontorer i dag stadig ligger centralt i byen og at advokater koster mange penge. De skal nemlig have betalt huslejen ind igen.

Ikke 2.000 kroner ned i lommen

Når du betaler din advokat 2.000 kroner i timen, er det ikke 2.000 kroner, der ryger ned i lommen på advokaten.

Danske advokater tjener generelt mellem 50.000 kroner og 90.000 kroner afhængigt af, hvilken stilling de arbejder i og hvor i landet, de arbejder.

Advokater i København tjener generelt mere end resten af landet – men der er til gengæld også større omkostninger både til lokaler og til at leve generelt.

Læs mere om, hvad advokater tjener her.

Indhent 3 tilbud

Hvis du synes, advokater er dyre, kan du med fordel indhente op til 3 tilbud fra 3 af slagsen inden du beslutter dig. Det kan du gøre nemt, bekvemt og ganske gratis ved hjælp af JUF.dk.

Det kan du gøre, hvis du fx:

eller lignende sag.

Det er der mere end 300 danskere, der gør hver eneste måned med JUF.dk. Og vi ser frem også til at hjælpe dig.

Bag denne artikel..