Omdannelse af IVS til ApS

Et iværksætterselskab er en godt fundament at starte på – men det er også et fundament, man kan vokse sig for stor til. På et tidspunkt vil lysten til at omdanne til et ApS i stedet for melde sig.

Omdannelsen fra et IVS til et ApS minder om den skattefri virksomhedsomdannelse, man laver i forbindelse med overgangen fra en enkeltmandsvirksomhed til et ApS.

I praksis stiftes et nyt anpartsselskab og det gamle iværksætterselskab indskydes i dette. Forudsætningen for dette er, at der af en revisor udarbejdes en erklæring om selskabets værdi. Skydes alene det gamle iværksætterselskab ind skal værdien af dette være over 50.000 kroner, da dette pr. 1. januar 2014 er indskudskapitalen nødvendig for at stifte et ApS.

Står du med et iværksætterselskab og ønsker du hjælp til at omdanne dette til et ApS?

Med JUF.dk kan du få samlet 3 tilbud fra advokater eller revisorer, der kan hjælpe dig med omdannelsen af IVS’et til et ApS. Det er gratis og uforpligtende at indhente dine 3 tilbud og du er typisk videre med de første allerede samme dag.

[jufform type=”selskabsstiftelse” link=”Indhent dine 3 tilbud nu”][/jufform]

Omdannelse sker ikke automatisk

En udbredt myte omkring iværksætterselskaber er, at de ”automatisk” omdannes, når de har oparbejdet 50.000 kroner i selskabskapital.

Dette er dog ikke tilfældet.

Et IVS kan fortsætte med at være et IVS uanset kapitalen i selskabet. Både hvis der er 25.000 kroner, 75.000 kroner eller 75 millioner kan det fortsat være et iværksætterselskab.

Hvor lang tid tager omdannelsen?

I praksis er det muligt at lave omdannelsen fra et iværksætterselskab til et anpartsselskab i løbet af et par dage.

Sender du din opgave ind mandag med dit IVS, har du med lidt god vind et ApS allerede torsdag eller fredag.

Hvad koster omdannelse fra IVS til ApS?

Der er to udgifter i forbindelse med at gå fra et iværksætterselskab til et anpartsselskab.

Først skal det nye anpartsselskab stiftes. Dette i sig selv koster typisk et par tusinde kroner, når man får hjælp af en advokat til det praktiske. Stiftelsen af et ApS kan ydermere tages på en eftermiddag.

Dernæst skal der laves en revisorerklæring om værdien af det gamle iværksætterselskab, der skydes ind. Dette skal varetages af en statsautoriseret revisor. Du bør her regne med en udgift på mellem 5.000 kroner og 10.000 kroner afhængig af selskabets størrelse.

Vi hjælper dig gerne med at indhente 3 tilbud på ovenstående, ønsker du ikke at betale for meget for omdannelsen.

Hvorfor skifte?

Når først iværksætterselskabet har opnået 50.000 kroner i kapital, ligner IVS’et og ApS’et næsten hinanden på en prik.

Den primære ”fordel” ved at skifte fra den ene selskabsform til den anden vil være, at selskabets endelse ændrer sig til det lidt mere respekterede ”ApS”.

Man kan mistænke, at det er nemmere at opnå aftaler om køb på kredit, når der er selskabskapital i ryggen på selskabet.

I forhold til driften ændres der dog intet og der er altså ingen umiddelbar fordel at hente på skiftet fra IVS til ApS (i modsætning til at gå fra en enkeltmandsvirksomhed til et ApS, hvilket er en større omvæltning).

Bag denne artikel..

image description

Skriv en kommentar