Bag denne artikel..
Småsager – Hvad, hvor lang tid og hvor meget (pris)
At køre en retssag efter de almindelige domstole koster mange penge i retsafgifter og advokater og tager samtidigt meget lang tid. Derfor har du i Danmark mulighed for at få prøvet mindre tvister ved bydomstolene som småsager.
En småsag er en alternativ prøvelse af tvisten, der er både væsentligt hurtigere og billigere end en traditionel retssag. Læs mere herunder om hvad der kan køres som en småsag, hvor lang tid en sådan prøvelse tager i tid, hvad det koster og hvordan du helt konkret kommer videre.
[jufform type=”diverse” link=”Find advokat til småsag”]
Gør som mange andre hver eneste dag:
JUF gør det nemt for dig at finde en advokat, der kan hjælpe dig med din småsag. Udfyld formularen herunder og få 3 gratis og uforpligtende tilbud. [/jufform]
Indholdsfortegnelse:
Hvad kan køres som en småsag
Hvor lang tid tager en småsag
Prisen på en småsag
Hvordan starter jeg en småsag?
Andet
Hvad kan køres som en småsag
Småsager er begrænset til økonomiske tvister med et maksimalt tvistbeløb på 50.000 kr. inklusive moms. Ønsker du erstatning for eksempelvis 75.000 kr. er du derfor nødt til at køre sagen ved de almindelige domstole eller sænke dit krav til at afspejle grænserne.
Du kan også køre sager, der ikke har økonomisk værdi, som småsager, hvor du fx ønsker at få sagsøgte til at udføre en bestemt handling. Dette kunne være at skære et træ ned. Du kan også køre mere almindelige sager under de forenklede småsagsregler, såfremt begge parter er enige herom.
Det klart primære anvendelsesområde for småsager er dog mindre økonomiske tvister. Hvor tvisten er på under 50.000 kroner tager det mindre tid og koster langt færre penge at køre sagen som en småsag fremfor en sag ved de almindelige domstole.
Eksempel: Jeg har fået stjålet tekster på mit website af et konkurrerende firma. Jeg ønsker at få erstatning for dette, men det vil konkurrenten ikke give mig. Jeg har beregnet, at jeg gerne vil have 28.000 kroner ink. moms i erstatning for tyveriet af teksterne, hvilket jeg sender videre til byretten som en småsag. Herefter vil mæglingen mellem konkurrenten og jeg gå i gang, og såfremt denne ikke lykkes, vil byretten i sidste ende bestemme, om jeg kan få erstatning eller ej og hvor meget, jeg kan få.
Eksempel: Jeg har ikke fået byggetilladelse til et skur af kommunen. Jeg vil meget gerne have min byggetilladelse og mener, at kommunen har taget fejl. Her er dog ikke tale om en økonomisk tvist, men om et anerkendelsesspørgsmål, og jeg kan derfor ikke lægge sag an som en småsag mod kommunen. I stedet for skal jeg benytte mig af den propre rekursmyndighed i min kommune.
Hvor lang tid tager en småsag
Man kan ikke komme med et fast svar. Men du kan være heldig, at din sag bliver afgjort indenfor et par måneder – hvis modparten svarer hurtigt og stjernerne i øvrigt står rigtigt på himlen for dig.
En småsag er hurtigere end en traditionel retssag i og med at processen er forenklet. Retten hjælper med forberedelsen, reglerne for bevisførelse er strammere (således at der ikke spildes unødvendig tid med irrelevante “beviser”), at få en sagkyndig til at udtale sig er mere sjældent og selve hovedforhandlingen er stærkt forenklet.
En modpart kan trække sagen i langdrag ved at svare sent og komme med indsigelser. Men såfremt begge parter har en interesse i at få sagen ud af verden så hurtigt som muligt er det ikke uset, at en småsag kan klares på et par måneder.
Prisen på en småsag
Det koster en indledende retsafgift på 500 kr. at køre en småsag.
Du bestemmer selv, om du ønsker at gøre brug af en advokat til at repræsentere dig i en småsag. I og med at en småsag i høj grad handler om muligheden for at skabe et forlig nærmere end reel prøvelse om muligt er behovet for juridisk hjælp fra en specialiseret under alle vilkår langt mindre end ved en regulær retssag.
Mange advokater og juristkontorer tilbyder derfor faste priser på hjælp til småsager. Dette er typisk 5-10.000 kr. Derudover er nogle advokater villige til at gøre hjælpen betinget af, at sagen rent faktisk vindes – disse vil ofte også kræve en %-del af det vundne beløb oveni deres faste pris.
Eksempel: Du aftaler med en advokat, at han for 10.000 kr. samt 20 % af det vundne beløb hjælper. I vinder sagen og får tilkendt 40.000 kr. i erstatning. Advokaten skal betales 10.000 kr. samt 8.000 kr. De 10.000 kr. vil modparten blive tilpligtet af betale.
Udgangspunktet er, at taberen i en småsag bliver pålagt at betale sagens omkostninger for begge parter. Udover at blive tilpligtet at betale erstatning eller det i sagen omtvistede beløb kan du derfor som taber i en småsag risikere også at skulle betale modpartens omkostninger.
Eksempel: Jeg er blevet sagsøgt for 30.000 kr. efter at have kopieret billeder til brug på min webshop online. Jeg taber sagen og skal betale de ønskede 30.000 kroner i erstatning. Derudover bliver jeg af retten pålagt at betale modpartens advokatsalær på 5.000 kr. Jeg skal altså samlet betale 35.000 kr.
Overvej at få gratis advokathjælp indledningsvis til din sag.
Hvordan starter jeg en småsag?
At starte en småsag er meget nemt. Du skal udfylde en blanket og vedhæfte alle de relevante bilag. I blanketten skal du skrive, hvor meget du ønsker i erstatning, eller hvad der ønskes anerkendt, og din fremstilling af sagen. Denne blanket med bilag skal sendes til retskredsen, den du sagsøger hører til. Dette kan gøres per almindelig brevpost.
Du kan finde formularer til småsager her. Ved linket kan du også finde udmærkede guides til, hvordan du skal udfylde denne formular.
Andet
SKAL jeg bruge en advokat til at køre min småsag?
Nej. En af fordelene ved at køre dit krav som en småsag er, at processen er forenklet og billig. Derfor behøver du faktisk ikke at bruge en advokat for at køre din småsag. Du kan gøre det, men det vil være til en vis risiko, da du selv står med regningen, hvis du ikke vinder sagen alligevel.
Alt afhængig af, hvor stort dit krav er, og hvor vigtig en sag der principielt er tale om for dig, kan det forsvares at bruge en advokat til småsagen. Overvej at bruge en, der er villig til at gøre sin betaling betinget af sagens slutning.
Hvad hvis jeg taber? Kan jeg anke sagen?
Som med en normal sag ved landsretten kan den ankes til landsretten. Der er dog en undtagelse: Hvis sagen har en økonomisk værdi af under 10.000 kroner skal man have tilladelse af Procesretten for at anke den til landsretten.
Herudover har tabende part ret til at anke sagen til landsretten. Tabende part skal komme med sin påstand og hvorfor denne skal følges til landsretten.
Som vinder kan man blive tvunget med i landsretten af taber. Dette betyder, at sagen vil blive kørt under de normale procesretlige regler, hvor det er svært at komme udenom en advokat, og hvor sagen kan trækkes i langdrag (flere år). Det er uheldigt, men man kan ikke som vindende part forsvare sig herimod.
Hej Halfdan
Sagen kort.
Jeg er ejer af et hus der ikke er tilsluttet det kommunal vand dvs. jeg har egen vandboring på ejendommen.
Før jeg købte huset i 1995 havde den tidligere ejer underskrevet et dokument til kommunen i 1993, hvor kommunen har lavet et udlæg til nedgravning af det kommunale vand.
Den tidligere ejer havde på dette tidspunkt i 1993 ikke ønsket at tilkoble sig det kommunale vand og kommunens udlæg har herefter stået og trukket renter.
Beløbet er nu steget til små 80000,- kr. og for at komme på det kommunale vand skal udlægget indbetales til kommunen + tilslutnings afgift til vandværket i alt små 100000,- for at få lagt vand ind på ejendommen.
Kommunen har i mellem tiden erkendt at de har forrentet deres udlæg forkert og er gået med til at sænke udlægget fra de ca. 80000,- kr. til 55000,- kr. + tilslutningsafgift.
Det er stadig et stort beløb der skal betales bare for at få lagt kommunalt vand ind på min ejendom.
Nu er mit spørgsmål så :
Da jeg købte ejendommen stod der intet om kommunens udlæg hverken i købsaftalen eller i skødet på ejendommen. Der stod heller ikke noget om kommunens udlæg på selve ejendommen eller i BBR registeret og der er heller ikke tinglyst noget udlæg fra kommunen på selve ejendommen.
Derfor må det jo være den tidligere ejer af ejendommen der hæfter for udlægget til kommunen da han i sin tid har skrevet under på udlægget fra kommunen i 1993.
Så længe kommunen kun har det underskrevet dokument fra den tidligere ejer kan jeg vel bare bede kommunen om at sende regningen til den tidligere ejer.
Jeg selv kan så nøjes med at betale tilslutningsafgiften for det kommunale vand på ca. 17-18000,- kr. som alle andre i kommunen der ønsker at koble sig på det kommunale vand skal betale.
Lyder det som en helt oplagt sag at vinde, eller skal jeg holde mig langt væk og bare acceptere at kommunen uden ordentlig dokumentation tvinger mig til at betale for et udlæg den tidligere ejer har skrevet under på.
Sidst og ikke mindst hvad vil udgifterne til en evt. sag ca. beløbe sig til ?
Håber at høre fra Dig.
Med Venlig Hilsen
Kenneth Gross
Hej Kenneth,
Jeg ville meget gerne hjælpe, men din sag er langt ude over mine kompetencer, desværre.
Jeg kan ikke gang svare på, hvor meget det ville forløbe sig til med en småsag – det afhænger af, om du har advokat på eller ej. Hvis det ikke er tilfældet vil det blot koste dig 500 kroner i retsafgift, du får igen, hvis du vinder.
Har du prøvet alle rekursmyndigheder inden for kommunen?
Jeg ville gerne hjælpe dig med sagen, men jeg har desværre ingen kompetence til at svare. Du kan overveje at tage fat i en rigtig advokat med skemaet herover – men det er også mit bedste bud.
Held og lykke med sagen!
Mvh. Halfdan
Hej Halfdan
Sagen kort.
Jeg er ejer af et hus der ikke er tilsluttet det kommunal vand dvs. jeg har egen vandboring på ejendommen.
Før jeg købte huset i 1995 havde den tidligere ejer underskrevet et dokument til kommunen i 1993, hvor kommunen har lavet et udlæg til nedgravning af det kommunale vand.
Den tidligere ejer havde på dette tidspunkt i 1993 ikke ønsket at tilkoble sig det kommunale vand og kommunens udlæg har herefter stået og trukket renter.
Beløbet er nu steget til små 80000,- kr. og for at komme på det kommunale vand skal udlægget indbetales til kommunen + tilslutnings afgift til vandværket i alt små 100000,- for at få lagt vand ind på ejendommen.
Kommunen har i mellem tiden erkendt at de har forrentet deres udlæg forkert og er gået med til at sænke udlægget fra de ca. 80000,- kr. til 55000,- kr. + tilslutningsafgift.
Det er stadig et stort beløb der skal betales bare for at få lagt kommunalt vand ind på min ejendom.
Nu er mit spørgsmål så :
Da jeg købte ejendommen stod der intet om kommunens udlæg hverken i købsaftalen eller i skødet på ejendommen. Der stod heller ikke noget om kommunens udlæg på selve ejendommen eller i BBR registeret og der er heller ikke tinglyst noget udlæg fra kommunen på selve ejendommen.
Derfor må det jo være den tidligere ejer af ejendommen der hæfter for udlægget til kommunen da han i sin tid har skrevet under på udlægget fra kommunen i 1993.
Så længe kommunen kun har det underskrevet dokument fra den tidligere ejer kan jeg vel bare bede kommunen om at sende regningen til den tidligere ejer.
Jeg selv kan så nøjes med at betale tilslutningsafgiften for det kommunale vand på ca. 17-18000,- kr. som alle andre i kommunen der ønsker at koble sig på det kommunale vand skal betale.
Lyder det som en helt oplagt sag at vinde, eller skal jeg holde mig langt væk og bare acceptere at kommunen uden ordentlig dokumentation tvinger mig til at betale for et udlæg den tidligere ejer har skrevet under på.
Sidst og ikke mindst hvad vil udgifterne til en evt. sag ca. beløbe sig til ?
Håber at høre fra Dig.
Med Venlig Hilsen
Kenneth Gross
Hej Kenneth,
Jeg ville meget gerne hjælpe, men din sag er langt ude over mine kompetencer, desværre.
Jeg kan ikke gang svare på, hvor meget det ville forløbe sig til med en småsag – det afhænger af, om du har advokat på eller ej. Hvis det ikke er tilfældet vil det blot koste dig 500 kroner i retsafgift, du får igen, hvis du vinder.
Har du prøvet alle rekursmyndigheder inden for kommunen?
Jeg ville gerne hjælpe dig med sagen, men jeg har desværre ingen kompetence til at svare. Du kan overveje at tage fat i en rigtig advokat med skemaet herover – men det er også mit bedste bud.
Held og lykke med sagen!
Mvh. Halfdan
Hej, da vores bil skal på værksted, får vi en lånebil i det tidsrum, vi har lånebilen i ca 1 1/2 døgn, jeg underskriver en lejekontrakt, hvorved jeg skriver under på at bilen ingen skade har når jeg overtager den og hvis den får en skade mens jeg har den skal jeg betale 5000 kr i selvrisiko. Vi aflevere bilen kl ca 16.30 en fredag, hvor vi stiller bilen på deres kundeparkering, og der er ingen der kommer med os ud til bilen, for at tjekke den op, vi bliver ringet op mandag formiddag at bilen har fået en skade, jeg har mailet frem og tilbage med værkstedschefen, hvor jeg har bedt om beviser på, hvornår de tjekker bilen for skader, hvilket jeg ikke har fået, det eneste jeg har fået, er billeder af skaden/bulen, kopi af den lejekontrakt jeg har underskrevet og en regning på 5000 kr. Mundtlig har værkstedschefen sagt at bilen bliver udlånt 3 timer senere, men i samme samtale siger han at bilen bliver tjekket op om mandagen, men står vi til ansvar for bilen efter vi har afleveret den? Vi ved at der ingen skade var på bilen, og heller ikke mens vi har haft den. Vi tror at den skade er kommet på deres egen parkeringsplads efter vi har afleveret den. Vi har ikke underskrevet noget da bilen bliver afleveret. Kan dette gå ind under småsager, og hvad vil du råde os til at gøre, rykkerne på regningen er begyndt at komme og vi vil helst ikke at det skal køre som en inkasso sag. Mvh Linda
Tak for jeres side gav mig en god indblik i hvad en småsager er.
Min situation er, at jeg har boet til leje. Efter fraflytningen var der uoveren stemmelser og jeg tog LLO med på råd vi kørte en sag som er afgjort i huslejenævnet at han skal tilbage betale ca 16.000kr jeg har en ny sag kærrens i huslejenævnet også mod ham og hvis jeg hvilke jeg tro jeg gør vil han ende med at skylde ca 25.000kr + renter nu snart et år…… Problemet er, at han nu tilbyder at afdrage med 200kr om mdr dvs ca13 år
Hej , jeg har startet en små sag op , og indbetalt 500 kr . Jeg har fået et automat svar om at retten har modtaget , og ellers intet hørt , men nu har jeg lige modtaget en check på 500 fra retten , hvor der står rets afgift retur hvordan kan det være ?
Mvh Susanne skov
Hej.
Jeg bliver hvert år ringet op af Dr om jeg har fået licenspligtige apparater. Det må de gerne ringe om ifølge loven, men når jeg så oplyser dem om, at jeg ikke har nogen licenspligtige apparater, må de ifølge markedsførings lovgivningen ikke sende mig en regning for licens. Så langt jeg kan se, i hvert fald.
Jeg plejer at invitere dem forbi mit hjem, men de vil bare høre om jeg har fået tv – og så stopper det der.
Denne gang sendte den frække medarbejder mig så pludselig en regning og havde tilmeldt mig licens. Dette gjorde mig rasende, og Dr behandler en med stort hovmod og foragt, synes jeg. De er en mægtig pengemaskine, som har enorm magt – det synes jeg er dybt frustrerende. Derfor spørger jeg lige herinde.
Ifølge licensbekendtgørelsen står der i kapitel 4. paragraf 26. stk. 6. at jeg ikke er licenspligtig, selvom jeg har en fladskærms tv, som jeg bruger til at se købte dvd på. For jeg har ingen reciever setbox, og den kan overhovedet ingen analoge signaler fange, selvom jeg endog stikker en gaffel i antennestikket. Men det er jo også slut med dem, og nu skal man være tilkoblet internet eller digital antenne via en box, som der står i bekendtgørelsen, som jeg har pastet ind her nedenfor – den findes på Dr´s hjemmeside. Jeg har ingen smartphone, ingen internet adgang hjemme og intet hvorved jeg kan modtage Tv signaler til min skærm, som jeg bruger til at se en dvd eller mp4 fra en computer på. Mp4 kan jeg hente på biblioteket fra youtube eller hos venner – og det er jo ikke ulovligt.
Misforstår jeg det hele her, eller skal Dr have ret at selvom jeg af al magt ikke KAN se Tv/medier i mit hjem, og heller ikke ønsker det – så skal jeg betale licens? Og derfor har de også ret til at chikanere mig med ulovlige regninger og ingen fair behandling eller forståelse?
Mvh. Ruben.
Stk. 6. Pgrf. 26. Kapitel 4 i licensbek: Dokumentation efter stk. 5 kan bestå i skriftlige erklæringer fra f.eks. indehaveren/brugeren, gavemodtagere eller långivere af et licenspligtigt apparat og skal mindst indeholde oplysning om, at besiddelse af apparatet hos den besøgte husstand er ophørt, eller at apparatet ikke er licenspligtigt, jf. § 1, hvorved forstås en computer uden adgang til internettet eller andet netværk, et apparat med en digital MPEG2 modtager/tuner eller analog modtager/tuner, som ikke er tilsluttet en digital set-top boks, fællesantenneanlæg eller lignende. Dokumentation efter 1. pkt. skal være modtaget hos DR Licens senest 14 dage efter licensinspektørens besøg.