Kommanditselskab

En af de knap så kendte selskabstyper i Danmark er kommanditselskabet. Dette er kendetegnet ved, at det har:

1. En komplementar, der hæfter personligt for selskabets forpligtelser samt
2. En kommanditist, der hæfter begrænset med kommanditanpartens pålydende.

I et kommanditselskab skal der ikke lægges en selskabskapital, som ellers er tilfældet både med iværksætterselskaber, anpartsselskaber, aktieselskaber og partnerselskaber.

For at et kommanditselskab skal bestå, skal der altid være mindst en komplementar og en kommanditist. Det kan både være fysiske og juridiske personer. Et selskab kan altså godt være enten en komplementar eller en kommanditist – men ikke begge dele i samme kommanditselskab. I praksis er især komplementaren ofte en juridisk person i form af et anparts- eller aktieselskab.

Kommanditselskabet er især egnet som selskabsform, hvor en eller flere deltagere – komplementarerne – skal deltage i såvel ledelse som drift, mens andre deltagere – kommanditisterne – fortrinsvis har til rolle at tilføre kapital og derved styrke selskabets kreditværdighed.

Har du brug for hjælp til at stifte et kommanditselskab eller oprette dokumenter, fx ejeraftale eller vedtægter, i forbindelse hermed, har vi mulighed for at hjælpe dig i JUF.dk. Med vores tjeneste har du mulighed for at få op til 3 gratis og uforpligtende tilbud fra advokater, der kan hjælpe i forbindelse med stiftelsen af kommanditselskabet og oprettelse af evt. nødvendige dokumenter som en ejeraftale.

Udfyld blot den gratis og uforpligtende formular herunder – så sætter vi i gang:

[jufform type=”selskabsstiftelse” link=”Find advokat nu”][/jufform]

Ingen selvstændig lov om kommanditselskaber

I Danmark findes der ikke nogen egentlig lovgivning om kommanditselskaber – ligesom tilfældet er med partnerselskaber.

For andre typer – iværksætterselskaber, anpartsselskaber samt aktieselskaber – findes der Selskabsloven, der regulerer disse.

Gennem tiden har kommanditselskaberne været behandlet som en særlig gren af interessentskaber.

Stiftelse

Konkret stiftes et kommanditselskab – ligesom et interessentskab – blot ved aftale mellem parterne. Hereft er det muligt at momsregistrere selskabet om nødvendigt.

I forbindelse med stiftelsen udarbejdes en aftale mellem deltagerne. Denne aftale udgør herefter det juridiske grundlag for kommanditselskabet.

I forbindelse med stiftelsen vil der normalt blive foretaget enten en hel eller delvis indbetaling af indskuddet. Dette kan dog også ske medårlige indbetalinger.

Deltagere i et kommanditselskab

Hvis der er flere komplementarer i kommanditselskabet, reguleres de indbyrdes forhold mellem disse af interessentskabsretlige regler.

Kommanditisterne har primært til formål at bidrage med kapital. Deres indflydelse på selskabets drift er derfor i høj grad begrænset.

Karikeret kan man sige, at en traditionel bestyrelse i et anpartsselskab eller aktieselskab svarer til komplementarens beføjelser.

Deling af overskud

Underskud og overskud i kommanditselskabet fordeles afhængigt af kommanditisternes indskud. Des større indskud, des større grad af overskud og underskud tilegnes en.

Er der et provenu efter en eventuel likvidation, vil dette blive fordelt på samme måde.

Fordeling mellem overskud og underskud mellem komplementargruppe samt kommanditistgruppe fastsættes normalt i selskabets stiftelseskontrakt.